Invita køkken

Så er det tid til at skifte køkken, og Invita har været det bedste vi har set mht. kvalitet osv. uden at kende prisen endnu.

Er der nogen der har erfaringer med det?

Flere har nævnt, at Ikeas køkkener overraskende er bedre kvalitet end de fleste og til næsten ½ pris - kender nogen noget til dem, som vi selvfølgeligt også skal have set på.

Jeg taler ikke om udseende men kvaliteten og sikkerhed i at overholde tidspunkt for leverancen osv.

På forhånd tak.

Mvh. JørgenE
16 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg har hørt om flere, senest min genbo, som er utilfredse med den service de har hos Invita, eller mangel på samme.
Når man bruger så mange penge på et køkken, forventer man at leverancer overholdes, at man bliver rådgivet ordentligt osv.
Det har jeg hørt Invita ikke er gode til.

Jeg har til gengæld også hørt godt om IKEA. Min arbejdskollega har inden for det sidste år sat et IKEA køkken op, tingene kom til tiden, og der manglede ingen ting, og der var ingen ting i overskud, da han var færdig, det hele var afstemt nøje.

Jeg kunne godt selv finde på at købe et BIGA køkken, men det ligger et par år ude i fremtiden, og der er heldigvis masser af tid endnu til at se sig om biggrin
Hej Jørgen..

Vi har venner der har valgt Invita og efter en del udskiftninger, der blev lavet uden det store vrøvl, er de tilfredse.

Vi kiggede også selv på Invita, men valgte Hanstholm istedet.

Priserne. liste prisen, var ca den samme. For identiske køkken opbygninger, tilsvarende bordplader osv. Men forskellen lå så i hvordan lågerne var lavet osv.

Invita havde lavet lågerne i en falsk finerfyldning. Hanstholm i en massiv rigtig fyldning. Bordpladen i en bedre kvalitet, længere og bredere stave, en gennemgående pind i fronten af pladen ( ca 4 m ).
Fronterne af skabene i Invita er en ABS liste, Hanstholm er en 2mm massiv ahorn liste....

Der var ingen vrøvl med at få lave et par mindre tilretninger, direktøren kom selv og besigtigede og tåg de to låger med og lavede tilretningerne straks...

Vi ved fra andre at Invita vil give ( maks ) 25% rabat, vi fik 15% hos Hanstholm. Så de sidste 10% følte jeg var givet godt ud. Og er stadig meget tilfreds.

Fineren ændre mere farve end massiv træ !!! FX..

www.hanstholm.com

MVH Njord
Hejsa..
Det lyder til at det er køkken-sæson smile
Nogen der har erfaring med hvad slags rabat man kan hive ud af Kvik køkkener ?!?

Eller er de sværere at hive væk fra deres listepriser :?:

Mvh
/Niels
Det eneste, der ikke er vigtigt i et køkken er sådan set skabskorpus. Kvaliteten på disse er mere eller mindre lige god/ringe. Forskellen er, som også Njord nævner, kvalitet i låger, hængsler, bordplader og ikke mindst leverandør/montør.
Det jeg har set af Ikeas varer, modsvarer fint Invita og Svane (som vi selv valgte).

Jeg vil anbefale at I aftaler, at der ikke falder en krone, før køkkenet er færdigmonteret til jeres tilfredshed - det er den eneste måde, I har sikkerhed for, at det er i orden - eller bliver det.

Og endelig - hvis ikke selvtilliden er helt i top håndværksmæssigt, så montér det ikke selv. Der kan blive en masse snak frem og tilbage mht. årsagen til, at lågerne var ridsede, da I pakkede dem ud. Lad i stedet leverandøren være ansvarlig for montering - den kan forøvrigt handles MEGET langt ned.

Mvh.

Jan R.
Helt klart, se kvaliteten grundigt efter...

Mine bekendte havde set på køkken hos Invita, og de udstillede skabe var fine og meget ens artede... Den olierede egetræs plade lys og fin...

Det de fik leveret var i en neget forskellig udførsel, nogle låger mørkere end andre osv. De mørke låber blev dog efter nogen diskusion skiftet U/B.

Men deres bordplade er grundlæggende noget mørkere end de havde fået stillet i udsigt.. Den virker fint og er i god kvalitet, men ikke 100% som forventet.

Men noget helt andet er at de enkelte køkken forhandlere ofte er små selvstændige forhandlere, og der kan derfor være stor forskel på service og hvilken rabat man kan få...

Noget man skal være helt klar over or også at der skal leveres en lisste over hvilke hvide varer man har tænkt sig at montere.

Der er forskel fra model til model på hvor meget plads der skal være omkring fx ovn og kogeplade. Min er fx et induktionskogeplade fra Voss. Denne er ret tyk og kræver noget mere plads end en alm kogeplade. Min ovn er også fra Voss, den model med mange programmer, her fylder senne styring også mere end på den alm model... Det betød at der skulle en lille liste ind mellem bordplade og ovn.

Dette sammenholdt med at jeg på mine skuffer ikke ønskede de profileringer de havde som standard. Dette blev ændret uden at det kostede ekstra hos Hanstholm. Det sjove er faktisk at Hanstholm er en reel møbelfabrik.... Derfor er de også underlagt de krav der stilles til møbelfabrikker og deres produkter. Dette gør dog at ophæng af overskabe er lavet på en lidt anden måde end normalt....

Kig fx også på om skufferne er med 100% udtræk alle sammen, ellers kan det være svært at komme til det der ligger i bag...

Husk også noget som sokkelskuffer, her er der ofte "glemt" en masse plads.

Vælg en opvaske maskine med integreret front, altså en dækplade som lågerne i resten af køkkenet. Det koster lidt ekstra, men til gengæld, har du næsten ingen støj når opvaske maskinen kører. Specielt hvis køkkenet er i åben forbindelse med alrum/spisestue er det ekstremt rart at kunne vaske op mens man har gæster uden at det på nogen måde forstyrer.

Når vi laver mad sker det faktisk ind imellem at vi kommer til at åbne mens den kører, simpelthen fordi vi ikke lige kan køre maskinen der kører
.....

MVH Njord
Annonce
Hej!

Husk at der er mulighed for at spare 7% ved selv at hente køkkenet i Tyskland (det tilbyder de fleste køkkenfirmaer) 7% af 100.000 er jo 7.000 - det kan man leje mange varebiler for!

Men igen - hvis ikke leverencen er komplet, så bliver det nemt surt, men det er jo stadig den lokale afdeling der skal lave support.

Kontanten på Dr1 har haft emnet oppe!

Erik
Hej Erik

Min opfattelse er at du nemt kan få en rabat på 7% af liste prisen ved at skulle hente i Tyskland...
Men man kan få en langt højere rabat ved at få leveret sine varer der hvor man skal bruge dem.. Altså en ren dansk handel.

Du skal bestemt også være opmærksom på muligheden for at skade elementerne ved den ekstra transport. Så vil du undgå problemer ved leverance og montering, så aftal en total pris for et leveret monteret køkken...

MVH Njord
Hej Njord!

Man skal naturlig forhandle den endelige aftale og så til sidst spørge om det er muligt at hente i Tyskland.

Færdigmonteret køkken er vel lig med dyrt køkken?

Jeg har aldrig selv købt køkken - har nøjedes med at renovere vores køkken for 5-6000,-

Erik
Sådan lige en side bemærkning....Ikea har 10 % rabat på deres køkkenserier for tiden (set på deres facade d. 30. januar 2004)

Vi har Ikea skabe i bryggers med Applåd låger hvid-lakerede - det holder farven fint og er ikke specielt slidt efter de første 1½ års bryggersbrug.

Priserne er ganske overkommelige, også set i relation til HTH´s gule serie, Kvik og Skabselv.

Mvh.

René

Hej

Vi købte nyt køkken for 2 år siden. Det endte op med at blive Ikea´s og det har vi ikke fortrudt.
Vi faldt bla. for looket, men så sandelig også for prisen. 9 underskabe, 4 overskabe og 1 højskab. Med greb, køkkenvask, armatur og emhætte - bordpladen købte vi et andet sted -ialt 17.000,-
Vi købte egentlig ud fra den devise, at vi så kunne skifte det ud igen, når ungerne bliver større og det er nedslidt, for vi var da lidt spændte på kvaliteten til den pris, men indtil nu er vi meget positivt overraskede.
Alt virker perfekt og er ser overhovdet ikke brugt ud efter 2 år. Ingen afskalninger, låger der hænger eller lignende, som vi har set hos nogle venner der har købt et dyrt mærkevarekøkken, samtidig med os.

Eneste lille minus er emhætten, den ser fin ud i rustfri stål, men hvor den da larmer - en anden gang vil jeg have en med extern motor.

Med venlig hilsen

Michael
Der er yderligere 6 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis