Gammelt 240v komfur til måske 400v

Hej,

Jeg er flyttet i ny lejlighed på Frederiksberg og fik mit komfur med fra den gamle lejlighed. Det komfur var et nyere AEG 240v komfur.

Jeg ved ikke hvordan man tjekker om der er 400v i installation hvor jeg flytter til ... Ikke så meget for om jeg selv kan sætte det til. Mere om jeg skal ud og købe et nyt komfur inden jeg flytter ind.

Hvad skal jeg lige efter?

På forhånd tak.

Mvh Peter
10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hvis du har 2 faser til rådighed så har du også 400 v da spændingen imellem 2 faser er netop 400v. Yderst sjældent at der kun er 1 fase....men om der er trukket 2 faser hen i nærheden af hvor dit komfur skal stå kan vi jo ikke svare på
Hey og tak for svar :)

Så fik jeg kigget på sikringerne og det ligner 400v ... Det står i hvertfald 400v på den gruppe og 240v på de andre.

Betyder det at et 240v komfur er udelukket ? :(

Mvh Peter

Altså dit komfur dur højst sandsynligt til 400v.
Din nye gruppe leverer 400, men også 230, mellem nul og fase. Det er mellem faserne at der er 400v.
Dit nuværende komfur kan nok stilles om, det kan de stort set alle sammen.

Tag et billede af tilslutningsdiagrammet bag på komfuret. Så kan vi svare på det også.

Hvorfor tror du at komfuret kørte 230v i den gamle lejlighed?

Elektronikteknikeren
Hvis der er tre faser og nul i tilslutningen i væggen, kan du bruge det diagram med L1, L2, L3 og nul (400V 3N). Hvis du viser et billede af tilslutningen i væggen og evt. kablet i komfuret, kan du få at vide, hvordan det skal tilsluttes. Måske har komfuret været tilsluttet som vist i 400V 2N. Det kan også bruges.

fase
Bonusinfo: På Frederiksberg og i København lever bygassen stadig, og hovedstrømmen er derfor i mange af de ældre etageejendomme ikke blevet opdateret siden den blev etableret for 100 år siden.
Jeg vil sige chancen for mere end 1 fase i disse ejendomme er 50/50 eller mindre.
Modsat fx Århus hvor bygassen blev nedlagt omkring 1980 og der blev fremført ny 3 faset hovedstrøm i alle ejendomme.
Ja det er ofte at der kun er fremført én enkelt fase til en lysgruppe i København.
Der er som regel fremført 3 faser til en boligblok, men de er så fordelt mellem de enkelte opgange eller etager, for at dele belastningen ud ligeligt.

Hvis man er heldig, går stikledning i en kanal af træ i kælder eller loft, hvor faselederne er fremført i individuelle stofisolerede ledere, fastholdt af bæringer af porcelæn.

Man kan så hente de øvrige faser her, hvis man ellers kan tilslutte sig på sikker vis, og i øvrigt finde egnet føringsvej frem til lejligheden.

Og så er der også lige dimensioneringen af den oprindelige stikledning, som heller ikke er tidssvarende, kontra moderne forbrug x antal boliger i Blokken.

Elektronikteknikeren
Hej alle sammen,
Tak for jeres søde hjælp. Komfuret blev sat til og virkede smukt. Det er bare AEG som ikke gør mere reklame for at de klarer alt strøm og spændinger.
Mvh Peter
Så er der mulighed for varm mad     . AEG giver alle de nødvendige oplysninger. Problemet er at afkode dem   .

fase
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis