Hej
Efter at have trukket gulvvarmeslanger i hele huset skal jeg snart til at vælge styringssystem til gulvvarmesystemet. Det varme vand kommer fra en fjernvarmeunit, der dog ikke er installeret endnu. Det bliver formentlig en Danfoss Redan (Pt. er huset opvarmet af el og en luft/luft varmepumpe).
Vil det være en fordel også at vælge gulvvarmestyring fra Danfoss? Kan den "tale" med fjernvarmeunitten? Desværre hører Danfoss gulvvarmestyring ikke til blandt de billigste...
Er der andre gulvvarmestyringer, der kan anbefales? Udover Danfoss har jeg indtil videre fundet følgende mærker:
Neotherm
Megatherm
Pettinaroli
Roth
Salus
Uponor
Wavin (AHC 9000 eller Sentino)
Er det pengene værd at vælge en styring med app? (Uanset mærke). Systemet skulle jo gerne passe sig selv, så man ikke skal indstille det hele tiden.
Til info har jeg 5 kredse. De 4 er "let gulvvarme" i varmefordelingsplader. Den sidste er i støbt gulv (Badeværelset, der ligger midt i huset uden vinduer).
Palle Dam