Er mit skur forberedt til isolering?

Hej

Min kæreste og jeg har netop overtaget et hus, hvor der på grunden er bygget et større skur. Jeg kunne godt tænke mig at isolere det, for at øge anvendelsesmulighederne lidt, og jeg tror den tidligere ejer har haft samme tanker - men måske bare aldrig er blevet færdig.

Jeg har ingen praktisk erfaring med den slags, så jeg ved ikke præcis hvad jeg skal kigge efter. Men med lidt kyndig hjælp håber jeg, at det går :)

Så vidt jeg kan læse mig til, anbefaler man generelt ikke at efterisolere et eksisterende skur pga. risikoen for fugtdannelse. Men umiddelbart kunne det godt se ud til, at der allerede er monteret vindpap på, og monteret nogle bjælker med nok afstand til, at der kan påsættes isolering - et enkelt sted var der faktisk også allerede stoppet lidt isolering ind. På ydersiden er der almindeligt sortmalet træværk.

Er der nogen der kan se ud fra billederne, om jeg har ret? Og i så fald, er det så blot at fylde isolering i og skrue en inderbeklædning på?

9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det kan du sagtens. Men du bør ikke bruge en dampspærre, netop fordi det vil holde på fugten.

Hvis du isolerer i loftet, så lav lidt afstand mellem tagpladerne og isoleringen, så der kommer et hulrum. Udvendigt laver du ventilationshuller så hulrummet bliver ventileret. Sådan gjorde jeg i hvert fald.

Mvh. AllanE
Grunden til at der IKKE bør monteres dampspærre er netop at det er et skur. Dampspærre skal monteres på den varme side, og i mange perioder af året er det varmere udvendig end det er indvendig, i andre perioder omvendt. Derfor ingen dampspærre.
Så opbygningen indefra kan være: Brædder ( som vist er startet på)- isolering - vindpap (som ser fin ud) - Et hulrum lavet med 25 mm klemmelister - yderbeklædning.
Det er op under det hulrum der bør være luft udvendig fra øverst og nederst. Dog skal det være tæt for mus m.m.
Ligeledes med loftet. Udluftning langs begge sider så det kan trække luft igennem. 30-40 mm hulrum under taget. Og så isolering og loft. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Tak for svarene!

Jeg ved ikke, om der er lavet et hulrum bag vindpappet. Men jeg kan vel i princippet bare åbne et sted og se, om det er sat direkte på yderbeklædningen? 
Bare tryk lidt på vindspærren. Hvis yderbeklædningen er sat direkte på uden ventilation, så kan du mærke brædder med det samme. Tvivler stærkt på at der ikke er ventilationsmellemrum. Ellers er der en K3 i min bog. Selv uden isolering. Brædderne skal stadig have ventilation på bagsiden.
Hm, altså brædderne på yderbeklædningen sidder jo forskudt, så derigennem kommer der lidt ventilation langs de brædder der "sidder yderst" - men derudover føles det godt nok, som om vindpappet er sat direkte på yderbeklædningen :/
Annonce
Tager lige den her op igen, for jeg er reelt lidt usikker på, hvad jeg har af muligheder.

Hvis der ikke er lavet luft mellem vindpappet og yderbeklædningen (for whatever reason), laver jeg så mere skade end gavn ved at fylde isolering i og lukke af med en inderbeklædning?
Det ville selvfølgelig have været bedst hvis der var et ventilationslag på ydersiden af din vindpap.
Selvom vindpap er diffusionsåbent så ville jeg ikke have problemer med at isolere det. Når din yderbeklædning er færdig (om mange år) laver du det rigtigt udefra, alternativt (hvis det er skruet sammen) kan det måske lade sig gøre at pille beklædningen af og sætte klemlister på så ventilation kan etableres.

/BOFH

Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

Modtaget. Tak for svarene

Jeg tænker, at jeg går videre med det. Det er næsten ikke til at holde ud af at se på skuret uden inderbeklædning. Det ser halvfærdigt ud :) 
Jeg satte engang vindpap direkte på yderbeklædningen (var ikke opmærksom på, at der burde være afstand). Bagefter isolerede jeg og satte krydsfiner-plader på indvendigt. Det er 12 år siden og det har ikke givet problemer. Så jeg ville heller ikke være så nervøs for det.

Mvh. AllanE
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis