Er disse ståltagplader monteret korrekt?

Vi har netop været til fremvisning på en landejendom. En større tilbygning (beboelse) fra 2006 har ståltag. Jeg har ingen erfaring med ståltag, men undrede mig over skruernes placering i ”bunden” af profilet (se foto). Ville ha’ forventet at de sad i toppen af ”bølgen” som ved eks. trapezplader af plast.

Er dette den korrekte (dvs. vandtætte) måde at montere ståltagplader på?

Kan nogen evt. identificere hvilken producent der har fremstillet tagpladerne? (vil checke deres monteringsvejledning)
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Velkommen på lds.
Ved trapez plader af plast er der 2 monterings metoder hvoraf jeg tror at den mest almindelige er som vist her, nemlig i bunden. Men det betinger at der er brugt en gummi eller plast tætnings skive under skruen. Det er der tilsyneladende her.
Hvis man kun skruer i toppen af profilen er der ikke noget fast bagland lige under og der kommer derfor let en bule i taget.
Jeg er ret sikker på det er den type som kalder pandeplader, tryk her for LINK
Jeg har kun skimmet monterings vejledning men det tyder på at de er korrekt monteret. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Ud fra dit billede er taget monteret korrekt. Jeg vil give dig ret i at det umiddelbart ville give mening at montere skrue i toppen af profilen frem for i bunden men der er ikke styrke til at sætte den her - Du ville trække profilen skæv med en skrue her.
Jeg kan ikke se hvilket producet du har her men en tilfældig monterings vejledning fra en anden ståltags forhandler kan fx ses her: https://hp-staaltag.dk/media/1025/trapez-montering.pdf
Når du monterer med skrue i bølgedalen er det som ev elmand skriver vigtigt at du benytter den rigtige skrue med tætning.

Tak for svarene og links.
Ja, det ser unægtelig ud til at være pandeplader - måske endda fra HP Ståltag. Fandt desværre flere foto-eksempler hos producenterne på montering i toppen af profilen (med "pandepladeklodser" som underlag), hvilket kan indikere, at det er den mest korrekte måde at gøre det på :-(

Hos Areco bliver montering i bunden omtalt som "alternativ" til montering i toppen, så det lader heldigvis til at være en acceptabel måde at gøre det på.

Nu er jeg lidt klogere, men stadig ikke helt rolig - må hellere finde en fagperson, som kan tage med ud og kigge nærmere på det.
Jeg synes netop på forsiden hos HP ståltag var et billede hvor det var monteret som på dit ( måske kommende ) hus. Selv om det er vist som alternativ montering så kan det være fuldt ud lige så godt. Og som du ser så er montering i toppen lidt mere omstændelig med den pandepladeklods. 
Hvis ellers pris, beliggenhed og huset falder i smag så skal denne detalje ikke afskrække dig. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Ja, jeg fokuserer nok for meget på denne ene detalje - huset er efter sigende bygget af autoriserede håndværkere, så det er sikkert lavet rigtigt. Ville blot lige dobbeltchecke om der var eksperter her, som havde en anden mening.
Annonce
E. Østegård skrev: Ja, jeg fokuserer nok for meget på denne ene detalje
Kunne ikke være mere enig  

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Jeg kan se det er en lidt gammel tråd, men tænker den måske stadig er til hjælp for andre.

Det er pandeplader i stål, med rund top og med forstærkningsspor på det flade stykke.

De findes også (mere tilgængeligt) med "trapeztop" som er mere afrundet end profilen på almindelige trapez-stålplader.

De kan monteres med skruer både i bund og top af profilen. 
Standardmontering er faktisk skruer i bunden. Så det er monteret korrekt.

Hvis man skruer i toppen af trapezen, skal der klodser under toppen, dvs mellem stålpladens top og lægten/underlaget. 
Ellers kan man ikke stramme skruerne uden der kommer en bule i toppen - og sandsynligvis også deformering af pladen i det flade stykke som i forvejen let får bølger.

Der findes en grund til at fastgøre i toppen af profilen, nemlig at man ønsker ventilation under pladerne.
De færdige klodser man køber til dette, er derfor lidt højere end toppen af profilen, så stålpladen kommer til at svæve over underlaget.

Det er efter sigende (og logisk set) noget mere bøvlet at skrue dem i toppen, da klodserne først må fastgøres under pladen i de korrekte afstande svarende til lægterne.
Prøver man at montere klodserne på underlaget FØR pladen lægges på, er det jo svært at ramme helt nøjagtigt alle de steder der skal sidde en klods:)

Håber det stadig kan bruges til noget trods gammel tråd.






 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis