Opbygning af væg under vinduesparti.

Søger gode råd til valg af løsning ifm opbygning af væg under vindue og sammenbygning med andre bygningsdele.

Har nedtaget indervæg i brystningen og skal nu have bygget op (markeret med rødt). De andre steder i huset har jeg bare isoleret og muret op igen. Her ville jeg genre bygge en let væg op, da der nok skal nyt parti med skydedøre i på sigt.Tænker at indsætte stolper ved de blå markeringer.

Rem/bjælke over partiet bliver fjernet (gul markering) og der kommer parti fra toppen af det eksisterende og helt tll loft. 
Der er hulmursisolering og indervægge er i molersten.

På forhånd tak. 
8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det er altid en fordel at gennemtænke opbygningen inden nedbrydningen starter.   
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Inden du nu går i gang med at fjerne remmen, så bør du gøre dig overvejelser om, hvordan partiet skal ende med at se ud, når ombygningen er helt færdig. Remmen bærer tilsyneladende en del af gavltrekanten, så overvej om den skal fjernes på nuværende tidspunkt. Fjern vinduerne og byg en ramme, som du beklæder ud- og indvendig med passende materiale. 

fase
Hvis du fjerner remmen - er der så blevet regnet på at taget ikke kan trykke ydervæggene ud?

/BOFH

Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

Tak for svar.

Der er indlagt et vindtræksbånd på tværs ved remmen. Dette forhindre det yderste dobbeltspær i at presse væggene ud. Dette er beregnet fra spærfabrikken.
Det burde jeg selvfølgelig have skrevet i første indlæg.

@rantzau nu var alt jo planlagt og gennemtænkt fra start, men ideen om et parti helt tll gulv, på sigt er jo så opstået senere.... 
Nogen som ved om det kan lade sig gøre at nedtage indervæg på begge sider af vinduet og så bygge op igen med stolper i træ, 195-245mm isolering og gips/ultra board helt til loft. Tænker med murbinder fra formur(mursten) og til træskelletet? Så ville man få mere isolering, og undgå overgang fra gips til puds Der står en 60x130mm stålprofil ud mod formur, i hulmur, på hver side af vinduet. 

Murværket skulle kunne fjernes helt, sagde ingeniøren fra spærfabrikken. Men er det muligt at lade formuren stå og så udskifte bagmur som omtalt eller vil det blive noget ustabilt besvær under processen?

Mvh. 
Annonce
Mange tak for link, og ja jeg havde godt nok tænkt over hvordan vindspærre kunne laves indefra. Min største bekymring er dog bindere mellem formur og den nye konstruktion, når nu formuren er muret op og skal blive stående. Og om formuren overhovedet ville kunne stå selv under nedtagning af bagmur og opbygning af den nye.

Måske nogen har erfaring med dette? 
Havde den tanke at man (måske) først kunne bygge det som en ramme på gulvet og beklæde med vindspærre, så rejse den op og perforere den der hvor binderne trykker mod vindspærren - men ved ikke om det er gangbart.

Når rammen er på plads kan den fæstnes i top og bund og "indmaden" fyldes ud.

En anden udfordring er at få eventuelt vand ledt ud i bunden da din murpap som ydervæggen er muret op på, skal op under vindspærren, ellers vil vand kunne løbe ind i huset, også lidt bøvlet at løse under placering af rammen.

/BOFH

Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis