Hej LDS
Vi er lige flyttet i den dejligste landejendom. Vi har dog et problem.
Trykket i bruseren er frustrerende lavt. Hvis vi skruer op på +45 grader så er der knald på vandet. Men det er lige lovligt varmt for os.
De første 2-5 sekunder er der også fint tryk på de mere behagelige temperaturer, men derefter kommer vandet lidt i stød - ligesom når et hjerte pumper blod rundt i kroppen - og trykket falder.
Hvad kan vi gøre for at få et behageligt tryk?
Det skal siges, at trykket er fint i alle andre haner rundt omkring i huset.