Beton på beton

Hej alle gør det selv folk
Jeg har købt en ejendom, hvor tidligere ejer har støbt en del af indkørslen i beton.
Denne er noget ujævn og hullet, og jeg overvejer derfor at lægge et nyt lag beton ovenpå,
men kan man det? i givet fald hvor tykt skal laget være for ikke at revne? og hvad skal man
ellers være opmærksom på?
På forhånd tak for input   
6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Har du overvejet at lægge fliser i stedet? Der må være en grund til, at det er sjældent folk støber en indkørsel i beton. Jeg tænker at beton bliver meget grimt og ujævnt med tiden, med tanke på påvirkning af vind og vejr, herunder frost.

Kan du sætte et foto ind af det nuværende? 

Mvh. Christian M
 

Tak for svar   Med hensyn til fliser, så har jeg hverken midler eller kræfter til at brække betonen op.
Asfalt, ja måske, men kan det lægges ovenpå betonen?

Hav en fantastisk weekend   
Beton holder bedre end asfalt, frostsprænger ikke så meget som asfalt og deformerer ikke i sommervarmen. Indkørsler og veje i beton er meget anvendt i USA.

Fliser er også lavet af beton.

I en indkørsel vil man lave det i nogle felter, ala de gamle tyske motorveje fra 2. verdenskrig.

Ved nyetablering skal man, både til beton og asfalt, have bæredygtigt underlag så hvis det gamle er færdigt er man nødt til at fjerne det.

Støbning af nyt lag ovenpå eller på nyt underlag vil kræve en lagtykkelse på mindst 15 cm eller mere afhængig af typen af køretøjer der færdes der.

/BOFH

Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

Betonveje bruges normalt kun i lidt varmere områder end hos os. Vejdirektoratet udførte for ca. 20 år siden nogle forsøgsstrækninger på motorveje. De er alle blevet brækket op og erstattet med asfalt.
Asfalt frostsprænger ikke hvis udlægningen er udført korrekt. Asfaltoverfladen skal være tæt og uden revner. Asfaltbelægning udføres normalt med bærelag og slidlag. Bærelaget er ikke tæt i overfladen og skal i løbet af et par år have et slidlag så overfladen bliver tæt.
Støbt beton kan udmærket bruges som bærelag for asfalt, så du kun behøver et slidlag.
Prøv at kontakte et asfaltfirma og få en pris inkl. udlægning.

Søren O
Tak for svar  
Vil prøve at finde et asfalt firma og få dem til at kigge på det, for 15 cm. beton ovenpå er der ikke plads til. 
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis