Støbe indendørs trappe

Hej Folkens
jeg er igang med at lave vores carport om til garage. Da carporten ligger højere end resten af huset, er der i dag 3-4 trin op til carporten. Eftersom det skal være en lukket garage, så skal jeg have isat en dør ved trappeopgangen. Desværre bliver jeg nødt til at placere døren nede i niveau, hvilket betyder at jeg inde i garagen skal støbe et par trin op til garagegulvet. Gulvet i garagen bliver isoleret med 300mm samt gulvvarme. Hvordan opbygger jeg trappen med isolering under? Synes jeg har ledt med lys og lygte, men kan ikke finde et konkret eksempel. Der kommer selvfølgelig sokkel nede ved døren, men bygger jeg bare trinene op med isolering 10cm under endeligt trappeniveau og sætter forskalling op og støber (med armering)? Støbes trappen før eller efter gulvet?
Gulvet tænker jeg at få en bil ud med flydebeton.. håber I kan hjælpe :) jeg har markeret ca hvor døren skal sidde på billedet. 

4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Du kan isolere trappen som du beskriver., men der skal også være ca. 10 cm lodret. Hvis du kender endelig gulvhøjde kan det være smart at støbe trappen først, så kan du styre flydebeton så det ikke løber ned på din flisegang det hele.
Ellers skal du have en kasse som begrænser flyde beton, og det skal være tæt - tæt.
Vil du bruge færdig beton så ville jeg nok lave alle forberedelser og så hyre en murer / støbemand 1 dag for der er mange ting der kan gå galt hvis man ikke har prøvet det før. Det lægger sig ikke helt af sig selv. Og det kræver nok en slibning for der kommer et slamlag øverst.
Personlig blander jeg selv beton og udlægger det. Det giver sved på panden, men ikke så meget stress, da man har lidt mere tid at gøre med.
Når du støber trappe skal du lave en forkant for hvert trin. Overkanten præcis til at stryge beton af på. Denne forkant kan sagtens gå skrå ind, have en hulkeel facon, være dobbelt bræt 25 mm under overkant eller hvad du kunne tænke for at trin bredden bliver lidt større. Du skal jo stå på trin 1 eller 2 når du skal nå ned til dørhåndtag.
Det er faktisk ikke så nemt ved daglig brug med en trappe så tæt på en dør. Prøv lige at holde en plade op, aftegne håndtag og så mærke efter allerede nu.( bærepose i hver hånd   ) Hvis du laver plads til en lille repos nederst så falder bilen måske ned i hullet når du kører ind ?

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Tak for et konstruktivt svar Erik :)
Jeg har brugt flere timer på at finde ud af hvor døren den skulle sidde. Havde bestemt mig for at den skulle være helt oppe i garagen, men det bliver noget rod med portskinner og bilen som døren ville slå op i. Døren kommer til at sidde et trin højere end hvordan trapperne er idag. Det giver mig 34cm plateau at stå på. Kan desværre ikke rykke det øverste trin længere ind i garagen, da som du skriver, vil bilen kunne risikere at ryge i hullet.
jeg har betonblander, og tænker som du skriver det er en god ide at støbe trappen først.Er det bare at bruge samme støbemix som til fundament? Og så efter det er tørt, så skal jeg vel give trappen et toplag, så den bliver pæn og glat? Er det bare cement og sand/grus? 1:3?I forhold til armering, er det så at bukke trinene i et stykke rionet?
Du får et bedre resultat ved at etablerer trappen i det fri - altså inddrage noget af gangarealet ved huset. Øverste trin ved den nye dør bør være dybere a.h.t bekvemmeligheden. 
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Det ser ud som om toppen af døren er fastsat, så de bliver en noget lav dør hvis trappen bliver uden for. Men kan du hæve overligger over døren så vil det klart være bedre med trappen uden for så der kan blive plads till en lille repos når man lige kommer ud af døren.
Jeg ville nok støbe trappen i et hug. Det er ikke svært at pudse og glitte det pønt op selv om der bruges støbemix.
Kan døren være i garage så kan en skydedør jo laves så den ikke slår op i bilen, Men stadig ikke perfekt med en trappe helt hen imod en dør.
Ja der er lidt at tænke på   

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis