Garage fundament - nogen indvendinger?

Hej alle,

Fortsat tak for et godt forum. Jeg har søgt og søgt, læst og læst, og fundet meget god inspiration til min garage, som jeg nu er nået et stykke med.

Jeg skal rive en gammel carport ned i skel og etablere en opvarmet garage. Carporten hæfter på gavlen af huset og det er meningen at garagen ligeledes skal det. Garagen bliver ca. 7 x 5m.

Pt. er jeg ved at tegne fundamentet, har I nogle indvendinger eller ideer til følgende:

1. Ca. 660mm randfundament med kamstål i top og bund
2. Lecaterm 39x19x49 sat i den våde beton
3. Leca 19x19x49 oven på lecaterm
4. 300mm isolering samt 100mm betondæk
5. Toppen af betondækket bliver det samme som terræn, måske 5cm højere?
6. De 141mm er højden på sokkel over terræn

Jeg har ikke taget stilling til trækonstruktionen ovenover, men her er lidt information hvis det er relevant:

1. Der er tiltænkt en vægkonstruktion med 170mm spærtræ, er det passende til en sådan konstruktion med fladt tag?
2. Passer en leca 19x19x49 overens med 170mm spætræ som bundrem, eller skal jeg vælge 10 i stedet?
3. Der er tiltænkt en automatisk port på ca. 3m i bredden (i enden med 5m)

Håber det giver mening.
9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det ser ud til leca term blokkene ikke går så langt ned som isoleringen, det synes jeg de burde gøre.
Og så er den 19 cm tykke lecablok lige over gulv, jo ikke super isolerende, men sikkert ok.
Du kunne evt stille træ skelettet direkte på leca term blokkene???


Vi prøver igen, i morgen --
Hej je_ns,

Tak for svar.

1. Dvs. lecaterm blokkene burde starte i samme højde som isoleringen i gulvet?
2. Hvis jeg starter mit træskelet oven på lecaterm, som slutter i samme højde som terræn, mangler jeg vel sokkelhøjde ift. hvad der foreskrives?
Hvis jeg laver lecaterm 15cm over terræn bliver det automatisk min tykkelse på mur? Eller misforstår jeg noget.
Ja du skal have en ekstra række lecablokke på, ellers skal du jo isolere ud mod en ujævn betonkant hele  vejen rundt. Men hvorfor vil du overhovedet bruge lecaterm blokke? De er vel lavet til hvis man har en for og bagmur. 

Hvis det var mig ville jeg bare sætte 3 almindelige lecablokke i højden på fx 120 mm og så lave kantisolering af fx 100 mm flamingo. Dit træskellet kan så være 120 mm spærtræ og så krydsforskalle med 45x45 lægter.

Kuldebroen ved den øverste lecablok er nok svær at gøre noget ved, men du får jo et trin ned til gulvet, er det meningen, for at få noget mere lofthøjde eller?
Hov, rettelse. Kun 50 mm kantisolering ud mod betongulvet ellers bliver den synlig..
Hej Mbs,

Tak for svar.

Det mellemrum der kommer mellem lecablok og indersiden af fundamentet, skærer man isoleringen derud, eller lader man det fylde op med beton når man støber gulvet? (Udover de 50mm kantisolering).

Eller skal jeg hellere sætte en leca mere i højden så isoleringen kommer helt op over det støbte fundament?

Ja det vil være bedre at sætte en lecablok mere i højden og isolere helt ud til den. 
Tak for råd, det giver mening. Selve randfundamentet bliver så ikke så højt, men det er der som sådan ingen regler omkring så længe bunden bare er i frostfri dybde?
Det skulle ikke være noget problem, bare husk 2 striber 12 mm jern i top og bund af betonen. 
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis