Hej alle,
Fortsat tak for et godt forum. Jeg har søgt og søgt, læst og læst, og fundet meget god inspiration til min garage, som jeg nu er nået et stykke med.
Jeg skal rive en gammel carport ned i skel og etablere en opvarmet garage. Carporten hæfter på gavlen af huset og det er meningen at garagen ligeledes skal det. Garagen bliver ca. 7 x 5m.
Pt. er jeg ved at tegne fundamentet, har I nogle indvendinger eller ideer til følgende:
1. Ca. 660mm randfundament med kamstål i top og bund
2. Lecaterm 39x19x49 sat i den våde beton
3. Leca 19x19x49 oven på lecaterm
4. 300mm isolering samt 100mm betondæk
5. Toppen af betondækket bliver det samme som terræn, måske 5cm højere?
6. De 141mm er højden på sokkel over terræn
Jeg har ikke taget stilling til trækonstruktionen ovenover, men her er lidt information hvis det er relevant:
1. Der er tiltænkt en vægkonstruktion med 170mm spærtræ, er det passende til en sådan konstruktion med fladt tag?
2. Passer en leca 19x19x49 overens med 170mm spætræ som bundrem, eller skal jeg vælge 10 i stedet?
3. Der er tiltænkt en automatisk port på ca. 3m i bredden (i enden med 5m)
Håber det giver mening.