I forbindelse med min badeværelsesrenovering har jeg besluttet at installere en kanalventilator. Der er som regel ikke styring med til sådan en, så det skal jeg selv sammensætte af en hygrostat og et tidsrelæ (som vist også kaldes en trappeautomat, da den ofte bruges til at styre belysning i trappeopgange).
Jeg regner med at de 2 "styreenheder" skal forbindes parallelt med ventilatoren, således at den tænder hvis blot 1 af de 2 aktiveres. Men vil hygrostat eller tidsrelæ mon tage skade når strømmen "løber baglæns" fra ventilatoren? Jeg tror det ikke, men vil lige være sikker.
Tidsrelæet skal ikke styres af loftlyset, men af en separat afbryder. Den skal sidde i nærheden af toilettet. Det er inspireret af en gammel tråd her på siden, hvor den blev kaldt en "prutte-kontakt".
Jeg har dog fået den skøre ide at lade tidsrelæet styre af et LK "Mini Modul" svagstrømstryk i stedet for en almindelig Fuga-afbryder med kip-fjeder. Et Mini Modul er lidt mere diskret.
Men et svagstrømstryk kræver jo lidt ekstra elektronik. Spørgsmålet er hvad?
Der skal vel som minimum være en omformer fra 230 V til 12 eller 24 V.
Kan man få tidsrelæer, der tænder/afbryder en 230 V kreds, men samtidig styres af lavspænding? Jeg har kigget på lidt forskellige modeller og der findes nogle, der kan anvendes af både 12/24 V og 230 V. Men det ser ud til af begge sidder af relæet bliver forsynet af samme strømkreds. Diagrammerne kan være lidt svære at tolke...
Eller skal jeg have et ekstra relæ, der kan slutte en 230 V kreds med en styrestrøm på 12/24V?
Måske ender min lille ide om en diskret kontakt med at blive noget dyr i diverse elektronik-stumper...
Palle Dam