Nystøbt betongulv "vibrerer" ved trafik

Hej LDS

Efter en længere irritation over noget, har jeg valgt at se, om I har nogle gode bud på min udfordring med nystøbte betongulve.

Jeg er i gang med løbende at renovere vores hus fra 1963, hvor jeg rum for rum tager gulvet op, bryder klaplag op samt graver ud (dvs. graver slagger ud...), så der kan isoleres godt nedefra og indstøbes gulvvarme. Et relativt ligetil arbejde, da klaplaget er meget porøst.

Jeg undrer mig over, at når jeg har støbt et betongulv, så virker det en smule vibrerende og kan give en ret rungende lyd, når man går på det med hælen godt hakket ned i. Hvis man hopper på det, så kan det sætte resonans i gang på ting, der står på gulvet. Altså meget kortvarigt (0,5 sekund). Det gælder især de steder på gulvet, hvor der er langt til vægge eller døråbninger, her er det nemlig meget mere "dødt". Det dog skal siges, at der intet andet står på gulvet til evt. at "dæmpe" vibrationer.

Det var dog mit først gulv, hvor jeg åbenlyst lavede en række fejl. Jeg stampede fx ikke sandet med andet end at hoppe overalt på det 3-4 gange og derefter rettede af. Jeg støbte heller ikke slidlag oven på det meget grove klaplag, inden jeg hældte flydespartel på (det slugte en del). Derudover er gulvet "råt", dvs. det er kun sluttet af med flydespartel (Marlon H30) direkte oven på det grove klaplag, hvor jeg endda måske blandede betonen lidt for tør til tider. Der var mange stenreder og cementklumper.

Nu har jeg støbt et nyt gulv i vores kommende køkken, som jeg opbygger helt efter bogen med først klaplag, derefter slidlag og til slut flydespartel. Det komprimeres godt med skovlen under udlægning, inden jeg retter af ud fra galvaniserede vandrør, som er geniale til formålet. Afdækkes efter alle forskrifter med plastik etc. Opbygningen er som følger set oppefra:

- Epoxyklarlak og matlak til slut
- Marlon H30 flydespartel
- Slidlag 2-4 cm (støbes på onsdag)
- Klaplag 7-8 cm (blev støbt i lørdags)
- Rionet og varmeslanger
- Rockwool terrænbatts 2x150mm (i mangel på flamingo i øjeblikket)
- 10 cm stampet sand på bæredygtig jord (kørt over 3 gange med 14 kN-stamper)

Nu blev klaplaget støbt i lørdags, og når jeg går på det nu her, fornemmer jeg samme små vibrationer trods et bundsolidt underlag. Måske er det bare naturens gang, når man støber "en stor flise"? Jeg synes virkelig, at underlaget er lavet helt efter bogen. Op mod vægge er der polystyren ved ydervæggene og ellers bare 16x95mm forskallingsbrædder mod de andre vægge som en slags afgrænsningsform.

Det kan være, det går væk, når det mere lukkede slidlag støbes oven på, eller betonen er hærdet yderligere (der var ikke lavet slidlag på mit første gulv, og jeg fik spærret evt. restfugt inde med flydespartel allerede efter 11 dage), eller når der står en køkkenø ned en 200kg bordplade på derinde plus det øvrige..

Eller - er det bare sådan, det er med de betongulve, der støbes rum for rum? I min optik er et betongulv stenhårdt og "solidt", dvs. kan ikke give sig ved gang. Eller også mistænker jeg faktisk de der terrænbatts, da de trods stivheden jo stadig flexer en lille smule ved belastning trods de vender med den rigtige side opad. De er dog lavet til let industri, og jeg tænker at de med 2 tons beton oven på alligevel har stabiliseret sig.

Afslutningstid skal det siges, at der ingen revner eller noget er i mit første gulv, trods jeg mistænkte underlaget for miseren. 
2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
hvor jeg endda måske blandede betonen lidt for tør til tider. Der var mange stenreder og cementklumper.
Jeg lægger specielt mærke til ovenstående med tør beton, stenreder og cementklumper. Du har blandet for tørt eller for kort tid. Måske en kombination. Du skriver også, at du har komprimeret godt med skovlen. Det tyder på, at du har en for tør blanding. Der skal ikke forekomme stenreder eller cementklumper. Hvordan har du blandet? Først sten og sand/ støbemiks og så cement og en passende mængde vand? Du kan roligt komme så meget vand i blandingen, at den flyder ud af sig selv uden brug af komprimering med skovlen. Slidlaget er ikke bærende, men kun til at jævne ud. Du har nu en opgave med at bryde din støbte beton op og lave det om.

fase
At bryde mit første gulv op er måske et drastisk skridt, fordi gulvet nogle steder kan runge, når man hakker hælen i. 😊 Og i øvrigt ingen revner har. Det er jo ganske pænt efter flydespartel, det slugte bare en hel del af det

Det netop nystøbte blev blandet mere vådt. Når jeg mærker samt kigger gennem plastikken, er der ingen stenreder samt løse sten. Heldigvis.

Angående blanding, så blander jeg først støbemix og cement i, derefter kører blanderen lidt, og så kommer vandet. Herefter blander jeg ca 8-10 min. Alt sammen opmålt efter spande med litermål

Jeg støber slidlaget i morgen. Jeg talte faktisk med Aalborg Portland i går. De nævnte, at man af frygt for for meget vand ofte blander for tørt. Betonen skal altså have en rimelig god fugtighed trods alt. 

LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på epoxy med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også