Fuldspartle væg - Guide?

Hej med jer.

Jeg har netop fjernet det gamle tapet fra en væg i stuen, men som I kan se på billedet, så fulgte noget af væggen med 🤷‍♂️

Planen at jeg vil fuldspartle væggen med rullespartle (og så filt og male efterfølgende), men tænker at jeg lige skal have gjort noget ved de her huller. Jeg er helt nybegynder med sådan "store" projekter, så håber på lidt kyndig hjælp fra jer.

👉 Hvad skal jeg bruge for at fylde de huller, som I kan se på billedet? Mørtel? Sandspartel? Gerne en kort guide i punktform, så jeg ved hvad jeg skal købe i nærmest Jem&Fix.

God dag👋

Hilsen
Martin
11 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
AskH.
AskH.
1366 2860
Det nemmeste for dig er nok at fylde dem med grov sandspartel. Det kræver nok at du gør det af 2-3 omgange men er tilgengæld lige til at gå til for dig. Du bør samtidig købe en hjørneprofil (de findes sammen med ting til brug ved gipsplader). Den monteres på hjørnet når hullerne er lukket groft også spartles der mod den når du fuldspartles. Det er en nem måde at få en plant og stærkt hjørne på.

Alternativet til hjørneprofil er at du pudser op, men så skal skal du til at sætte et bræt på du kan pudse op med og desuden købe lidt murergrej.


Ask
jenshøj
jenshøj
2939 4800
Fjern løs puds.
Herefter kan du bruge gipspuds til de store huller.
Martin1
Martin1 Trådstarter
20
Hej Ask.

Tak for dit svar.

Er det her fint?  Grov Spartel og Hjørneprofil 
Skal jeg så sætte hjørneprofilen på, så den holdes fast af grovspartlen? Lade den tørre og så rullespartle bagefter?

Det lyder umiddelbart som den nemmeste løsning, fremfor at bruge bræt og deslige.

Ved du om man også kan bruge sådan et hjørneprofil på vandrette flader? Kan den godt holdes fast, hvis jeg montere den på en kant over et vindue? Det virker jo til at være et fantastisk hjælpemiddel til at få flotte kanter rundt omkring :)


Annonce
Annonce
Martin1
Martin1 Trådstarter
20
jenshøj skrev den 13-05-2021 14:54:29

Fjern løs puds.
Herefter kan du bruge gipspuds til de store huller.

 Hej Jens.


Okay, det lyder også til at kunne klare opgaven 👍

Skal jeg så lade det tørre og så bruge rullespartel bagefter?
MagK
MagK
18 3520
Først og fremmest ville jeg lige undersøge, om resten af pudsen sidder godt fast på gasbetonen. Du risikerer at den begynder at falde af flere steder, når du begynder at slibe. Det oplevede jeg selv i mit hus. Jeg endte med at betale en murer for at skifte pudsen. 
Martin1
Martin1 Trådstarter
20
MagK skrev den 13-05-2021 15:03:49

Først og fremmest ville jeg lige undersøge, om resten af pudsen sidder godt fast på gasbetonen. Du risikerer at den begynder at falde af flere steder, når du begynder at slibe. Det oplevede jeg selv i mit hus. Jeg endte med at betale en murer for at skifte pudsen. 

 Ja, det er jeg også lidt nervøs for. Men omvendt, så tænker jeg også at hvis jeg spartler hullerne, smører spartel udenpå og smider filt på, så holder det (forhåbentligt) sammen på det hele.


Det her startede jo med at væggen bare skulle males, og pludselig tog det om sig 😁 Som sådan noget jo gør, og hvis jeg så pludselig skal inddrage en murer til at lave noget, så er vi langt fra, hvor jeg startede.

Men ja, må hellere lige undersøge, om resten sidder godt fast. Tak for råd 👍
Annonce
MagK
MagK
18 3520
Mit projekt startede også simpelt. Jeg ville bare pille tapet af, filt på, og male. Det gik fint med at pille tapet af, men da jeg sleb væggen inden spartling, så faldt pudsen af i store stykker. Ved at banke på væggene, kunne jeg høre at pudsen sad løst på alle mine ydervægge. Jeg ringede til forsikringen og de sendte nogle for at undersøge væggene. Konklusionen var, at det hele skulle skiftes (også fugerne mellem gasbetonen)  men da det ikke var en pludseligt opstået skade, så ville de ikke dække.
Jeg endte med at lave nye lofter og gulve, da projektet allerede var vokset og lidt ekstra arbejde gjorde nok ikke noget ;-)
AskH.
AskH.
1366 2860
Efter egen erfaring er gipspuds noget sværere at bruge end spartel. Men gipspuds kan fint klare opgaven. Ville dog stadig bruge hjørneprofiler og ja de kan også sagtens bruges ved vinduer MV 

Ask
AskH.
AskH.
1366 2860
Og nu så jeg lige dit link. Jeg ville nok købe profiler i stål til hjørner. Om vinduer mv. ville jeg godt turde med alu 

Ask
Der er yderligere 1 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Populært lige nu

  1. Dokumentationskrav - eksempler?
    Jura, reglementer og krav (læst 331 gange)
  2. Kabeldimmension 16 amp
    Lav-Hus (læst 254 gange)
  3. hvide hår i mit toilet?
    Lav-Hus (læst 11367 gange)
  4. Kloning af HD, SSD til SSD
    Lav-Computer (læst 206 gange)
  5. Kiprelæ brændt af?
    Belysning (læst 224 gange)
  6. Gulvvarme, kolde gulve men 22c i "luft temperatur"
    Fyr og opvarmning (læst 179 gange)
  7. Bil ikke brugt i 1½ år.
    Lav-Bil (læst 1429 gange)
  8. Bedste produkter?
    Lav-Hus (læst 250 gange)
  9. Reparation af Monana møbel
    Lav-Hobby (læst 280 gange)
  10. Vandtryk er for lavt til opvaskemaskine - hvordan fikser jeg det?
    Lav-Hus (læst 305 gange)

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også

Find byggemarked

Vi har samlet alle byggemarkeder i Danmark.
Søg på postnummer her:


Se alle byggemarkeder her
Kort og godt

Lav-det-selv.dk (LDS) er Danmarks største samlingssted for boligejere og gør-det-selv folk. Hver måned besøges LDS over 600.000 gange, af folk der søger råd, vejledning og inspiration om alt fra boligforbedring til hobbyprojekter.

LDS er drevet af et stærkt fællesskab, hvor alle kan bidrage med viden og ideer.

 

Følg med