Hængekøje — bæreevne af reglar i efterisoleret mur?

Hej :)

Da jeg flyttede ind i mit hus fjernede jeg tapet og spartlede de gipsplader, der var sat over efterisoleringen på ydervæggene. Jeg sørgede i den sammenhæng for at markere med blyant, hvor træ-reglarne var i væggen, inkl. cm-mål fra forskellige fikspunkter, og så affotografere det hele — så tænkte jeg, at jeg senere kunne bruge fotografierne til at finde stærkere bærepunkter end blot en gipsplade, hvis jeg gerne vil hænge et eller andet meget tungt op.

Det vil jeg gerne nu. Jeg kunne godt tænke mig at hænge en hængekøje op, fra en af gipsvæggene på den ene side til en murstensmur på den anden. Jeg har mine fotografier, så jeg kan måle mig frem til punkter, hvor jeg kan bore skruer direkte ind i de træ-reglar, der ligger bag gipspladerne.

Men det er jo bare sådan, at jeg reelt ikke ved, hvordan man sætter sådan en efterisolering op på den rigtige og forsvarlige måde. Jeg antager, at hvis det er sat op på denne måde, så er reglarne forsvarligt fæstnet i muren bag, men hvis det ikke er tilfældet, kan jeg jo potentielt ende med at rive en af dem ned, inkl. plader og hele baduljen. Det ville være pænt træller.

Jeg tør dog godt satse på, at de ER sat "korrekt" op, for alt arbejdet her bærer præg af at være lavet professionelt, både ift. gipsarbejde, isolering, dampspærre og elinstallationer. Men er der nogen regler for hvordan en "korrekt" opsat efterisolering af den slags skal laves, og hvad betyder det i så fald for hvad jeg kan forvente af forsvarligt træk, jeg kan udsætte en sådan reg... regal(?) regla(?) for? Trækket vil jo være anderledes, end hvis jeg f.eks. hang et vitrineskab op — her ville trækket gå nærmest direkte ned i gulvet, hvorimod en hængekøje trækker mere udad mod stuens midte.

På forhånd tusind tak :)
14 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Du kan absolut ikke regne med at en gipsforskalling kan holde til en hængekøje. Du har helt ret i at trækket udad er langt større end når noget hænger på væggen.
Du kunne eventuelt forstærke fastgørelsen af skelettet til muren inde bagved. Er forskallingen bygget op af lægter har du en chance. Du kan eventuelt anvende karmskruer.

Søren O
Husk også på at de oprindelige vægge måske er ude af lod, og det ville man jo rette op ved at sætte reglerne i lod.
Det kan måske betyde at der er "afstandsstykker" mellem reglen og væggen.

Så jeg vil give Søren ret og gå med hans forslag.

Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Tusind tak for svar, begge to. Og Henrik — jeg vil bedømme det som værende mere sandsynligt end ej, at der har været brug for at justere på den måde, du beskriver. Det er et hus fra 1910, så mon ikke det står lidt skørt efterhånden :)

Jeg er glad for at jeg spurgte inden jeg prøvede, og vil undlade at pine væggene med noget så voldsomt som en hængekøje :)

Når jeg så alligevel har jeres opmærksomhed, så tænker jeg I måske har input om min plan B (jeg har også en plan C   ). Der er nemlig også et vindue, hvis karme, jeg antager bør være seriøst godt fæstnet i muren, og som jeg ligeledes antager bør kunne klare et vis træk. Men igen er jeg i tvivl om mine antagelser stemmer overens med virkeligheden — og vinduet er gammelt og lettere mørnet i træet udenfor.

Min tanke var om man kunne skrue øksner i hver karm og så fæstne den ene ende af hængekøjen heri (jeg har sådan nogle små øksen-agtige firkantede stålplader, som fæstnes med en skrue i hvert hjørne, og så er der lissom en lille bue svejset i midten, som man kan sætte noget fast i — tror måske de er ment til hængelåse, men et reb kan snildt bindes fast). Noget à la det her:

Trækket er med vilje tegnet lidt skævt, da hængekøjen vil hænge fra vinduet i en diagonal retning over mod den modstående mur, da vinduet er forskudt i stuen. Så trækket vil nok være kraftigst på den ene af de to øksen-plade-dimser. Gætter jeg på, men fysik og jeg er ikke perlevenner :D

Burde det kunne holde? Det ligner jo til forveksling et forsøg på at flå vinduet ud af muren, men man ved jo aldrig. Hvis jeg satte en vindueskarm i en mur, ville jeg bore det fast så godt jeg kunne, men igen ved jeg ikke hvad der er den kurante måde at gøre den slags på inden for faget. Det er jo ikke sikkert, de forestiller sig så fjollede anvendelsesmuligheder som jeg pønser på :)

Tak igen!
Hvad vejer du? Det vil lette beregningerne.    
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Jeg vejer 71 kg i skrivende stund   Men hvis den kan overleve en ven på 100 kg er det nok at foretrække... Plus min kat springer altid op til mig, og han vejer vel en fem-seks kg   
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Annonce
Så vil jeg anbefale du følger Sørens og PinkHenriks råd, men din kat bør du nok overveje om skal på kur.   
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Din forskalling til vægge er sikkert sat fast øverst og nederst, så løsningen med at skrue lange skruer ind igennem til muren er god. Jeg foretrækker 8 - 10 mm rawlplugs og f.eks. 6 mm skruer. Når du borer kan du sagtens mærke om det kan holde, ligesom du kan måle hvor lange skruer der skal bruges. . 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Du skriver din væg er bygget op med regler og dampspærre. Hvis det er dampspærre i, så ville jeg ikke begynde at skrue skruer igennem denne for at nå bagmuren. Er det ikke muligt for dig, at købe en fritstående hængekøje i stedet for?

Med venlig GDS hilsen Mads

P.S. Har ingen håndværksmæssig uddannelse

Min kat bliver rasende, når hans skål er tom, så en slankekur dér er nok ikke en farbar vej ...   

Min plan var egentlig ikke at nå ind til bagmuren, for jeg kunne ikke lige se, hvordan jeg skulle får rawlplugs derind uden at fjerne forskallingen... Og så er der jo isoleringen henover. Og i og med at jeg kun har afkodet, hvor reglarne løber ved at finde skruehovederne på ydersiden af gispladerne, så ved jeg jo heller ikke helt præcis hvor de løber, så hvis jeg begyndte at bore i dem, er der risiko for at jeg rammer helt i kanten af en, eller på anden måde rammer skævt med boret... Men jeg kan da egentlig godt se, at det burde være muligt at bore først med et træbor igennem en reg... en trædims, og så fortsætte med et murbor, når jeg rammer bagmuren, og så presse en rawlplug hele vejen igennem, for på den måde at sikre ophænget. Egentlig ville det være ret perfekt.

Men det kræver vel, at reglarne går hele vejen fra mur til gipsplade. Det ville jeg gætte på, at de gør. Ikke mindst fordi der, så vidt jeg kan vurdere, er tale om ca 10 centimeter rockwool inde bag.

Hvad angår dampspærren, så tænker jeg ikke, at det vil betyder det store at bore et hul på den måde? Ingen dampspærre er vel helt tæt eller intakt, specielt ikke på sit tredivte år, der er mange stikdåser o.lign., som går igennem den, og de forrige ejere har ikke været bange for at bore og skrue sig igennem den :) Og her vil perforeringen ligge side om side med de perforeringer, der er lavet af gipsskruerne i sin tid, presset fint tæt mellem træ og gipsplade.

Jeg hælder sgu egentlig lidt til at prøve denne løsning, altså at bore hele vejen igennem træet med et træbor, og så fortsætte med et murbor og en rawlplug og så et langt skrueøksne, eller hvad sådan et vil hedde, til sidst. Lyder det ikke som en god løsning?

Tak igen! :)

(Ang. en fritstående hængekøje, så fylder sådan nogle forfærdelig meget, og det er et meget lille hus og en meget lille stue. Man kan ikke lige stille sådan en væk, hvorimod en alm. hængekøje kan foldes sammen i et snuptag og ingenting fylde.)

Sådan her? Krusedullerne er isoleringen. Stolpen er gipspladerne skruet på. Der er sikkert også nogle lægter, men det er jo ligegyldigt for mig i denne sammenhæng. Lyserødt hul boret med træbor, og lyseblåt hul med murbor.
Der er yderligere 4 indlæg i tråden.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også