Findes der et brugbart alternativ for et luft-til-vand anlæg?

Problem 1:
Vi har et ældre parcelhus, ca 140m² med et gammelt oliefyr, som klarer opvarming af huset og brugsvandet. Oliefyret "halter" lidt en gang i mellem og bør udskiftes med noget andet.

Løsning 1:
Vi henvender os til Nærvarme Danmark, for at høre mere om hvad kan de tilbyde (vi havde læst om deres generelle tilbud og en installationspris på 7.500 alt incl og en månedlig leje på ca 1.150 for det nødvendige udstyr i lige så lang tid, som vi måtte ønske det. Men huset skulle først gennemgås af en konsulent.

Så vidt så godt.

Konsulenten kom, besvarede alle vores spørgsmål godt, checkede den eksisterende installation (tog billeder som dokumentation). Sagde pænt farvel og alle smilede.

Så kom tilbagemeldingen. Man "takkede nej" til at deltage, for vores eksisterende installation var efter deres mening utilstrækkelig til et luft-til-vand anlæg.

Rørsystemet har kun en streng (kobberrør, indvendig synlig føring, Ø 3/4"). Samlet overflade af radiatorer i underkanten.

Kun hvis vi etablerede en ekstra streng til returløb fra radiatorerne kunne systemet - formentlig - yde nok. Vi formoder udgiften til en ekstra streng (længde ca 50m med ændring/tilslutning af 9 radiatorer) vil koste os en lille bondegård, så det er vi ikke indstillet på. I hver tfald ikke det nærmeste års tid eller så.

Så de valgte som skrevet at takke nej - for som konsulenten skrev til os: Vi er selvfølgelig ærgerlige over ikke at kunne tilbyde jer løsningen, men vi vil være bange for stå til måls for ikke at kunne levere varme nok til jer.

Se det er jo ærlig snak(!) og al respekt for det.

Problem 2:
Så hvad gør vi nu - lille du???

Vandvarmer til brugsvand, ekstra (vi har allerede et anlæg kørende i køkken/stue) luft-til-luft anlæg til "den anden ende" af huset - og måske nogle meget små el-paneler i et par rum som nødløsning til de rigtigt kolde perioder (vi bor i Odsherred, så normalt er vintrene ikke voldsomt kolde).????

Alternative forslag er (mere end) velkomne................

2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hvad er jeres olieforbrug/år?
Hvad er jeres elforbrug i KWh/år?
Hvad siger jeres seneste rapport for oliefyret, vedr. røggastab, i %. ?
Hvad er det der halter ved oliefyret?
Hvilken type kedel, for oliefyret, har du?
Hvordan er oliefyret vedligeholdt, årlig rensning mv.?
Er det skorstensfejeren eller servicefirma der har renset/målt oliefyret?
Hvor godt er huset isoleret?
Hvad med f.eks. vinduerne, er det gamle termoruder eller hvad?

Vil først komme med forslag når ovennævnte er besvaret.
Problemet med oliefyret er, at i en periode på ca. 6 måneder fra september sidste år til slut februar i år skulle fyret genstartes på "den røde knap" mange gange i døgnet. De seneste par måneder er fyret blevet noget mere stabilt og kan køre 4-5-6 dage i træk uden genstart.
.
Vi var ikke i tvivl om, at oliefyret ville have godt af en god gang service(!), men vi havde en forventning om, at oliefyret skulle ud og luft-til-vand ind her i skrivende stund. Så den udgift ville vi gerne være foruden.

Detaljer om oliefyret og forbrug er sådan set ikke relevante, for beslutningen er taget. Oliefyret skal ud. Gerne i år, men vi kan også vente til næste år hvis det ikke kan være anderledes. Så får fyret en omgang service og 500 ltr olie på tanken her-og-nu. Måske 2x700 ltr. mere til efteråret og vinteren, hvis vi ikke har fundet en løsning inden da (vi får jo et dejligt halvstort beløb til rådighed når (eller hvis) skattemyndighederne finder ud af at beregne boligskat-kompensationen i løbet af i år).

Men udskyld hvis jeg ikke fik skrevet det klart nok. Det vi ønsker er ikke en her-og-nu-løsning, men idèer og indspark til, hvad der kan lade sig gøre, uden at vi kvajer os for meget.

En mulig løsning kunne jo også være at spare op et par år mere og så købe et luft-til-vand anlæg og få det installeret. Og så selv tage de tæv og problemer, som følger af sådan en beslutning........Men vil det være klogt?

En sidste bemærkning om isolering/vinduer. Isoleringen på loftet er 100mm, men der vil der ikke ske mere før vi skal have et nyt tag på (anslået pris 150.000 alt incl. (lokal håndværker)). Vinduerne er termoruder. Kunne sikkert godt være bedre, men der er ingen punkterede ruder (endnu), så det haster ikke.

Huset har i øvrigt en god egenskab. Der skal ikke megen sol til, før her bliver så varmt, at vi kan skrue langt ned for termostaterne/slukke for cirkulation og luft-til-luft anlægget - selv ved vintertide - bare det ikke blæser for meget.

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis