Stor reparation af glasfiber og gelcoat

Hej

Jeg håber der er nogle folk derude med erfaring i gamle glasfiberbåde som har tid til at give nogle gode råd.

Jeg har overtaget en gammel kastrupjolle i glasfiber (lavet som en klinkbygget træjolle) som trænger til en større gennemgang. Båden har ikke været ude af vandet i minimum 12 år og jeg har fundet enkelte steder med hul igennem skroget, heldigvis langt under vandlinjen. Jeg har nu fået den ud af vandet og skrabet bundmalingen af ned til gelcoaten (med støvsuger og deponering på genbrugsstation) og kan se der er defekter i gelcoaten overalt, de fleste steder som sprækker/stjerner i gelcoaten og nogle steder med hul ind til glasfiberen. Jeg har lavet det største hul i skroget med glasvæv i flere lag og epoxy med et fint resultat, men er i tvivl om hvad der er den bedste fremgangsmåde til reparation af de mange mindre skader i gelcoaten. Vil det give mening at slibe bredt ned om hver defekt med en excentersliber eller lignende for så at lægge et nyt lag gelcoat mere eller mindre over det hele på fribordet, eller vil det være smartere at slibe sprækkerne snævert ud med en dremel og spartle hver defekt for sig?

Båden har en fastmonteret dieselmotor som ikke lige umiddelbart kan pilles ud, og det er derfor ikke muligt at vende båden på hovedet (en bekendt maskinmester har fortalt at de støddæmpende støtter som motoren hviler på kan gå i stykker hvis man vender båden på hovedet).

Der er mange flere projekter i båden som man måske kan se ud fra billederne, men jeg tænker den først og fremmest skal sikres mod at synke.

Billeder nedenfor. Jeg håber der er nogen der kan hjælpe.

Mvh

Bo 

2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Du har ikke fået nogen svar - jeg prøver:

Det er for det første helt umuligt at rådgive en opgave som det du har på afstand.

Det du skal tænke på, er først og fremmest, at genopbygge der hvor der er store skader - sådan at den er lige så tyk med stærk glasfiber som da den var ny.

Hvad der mere skal gøres må du får. En lokal til at rådgive om. du

To ulykker kommer sjældent alene.
De steder hvor gelcoaten har mange fine revner skyldes det at glasfiberen er overbelastet og har givet sig, eller en udefra kommende skade ved påsejling mv.
Så der er risiko for at glasfiberen er svag neden under, er der massivt fyldt med revner, i et område ville jeg slibe ned til glasfiberen.

Ellers søg på  Spider Cracks på youtube så kommer der masser af hits.


Vi prøver igen, i morgen --
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på epoxy med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også