Fremgangsmåde på rå mursten i badeværelse?

Hej
Jeg er i fuld gang med mit første badeværelsesprojekt, så der er mange nye processer undervejs som jeg lige skal have styr på. Men det går godt   Håber i kan hjælpe med lidt råd og vejledning!

Grundet at badeværelset er bygget op af en gammel ydrevæg, har jeg brækket noget af den gamle bagmuren ned og lagt en overligger ind. På den måde kan vi rykke badeværelsesmøbel ind i et "hul" i væggen, samt lægge cisterne og faldstamme ind i vægge. Vedhæfter lige nogle 3D tegninger hvor det kan ses.

Nu kan jeg bare ikke regne ud hvordan det er nemmest at gøre væggene glatte. Ud over at de skal være glatte, skal der også laves i helt del opbygning med hjørner omkring hullerne i vægge. Dette har jeg dog tænkt mig at gøre i Fermacell plader.

Muren hvor bademøblet skal sidde er rigtig slem ift. at væggen er meget ujævn. Det skal dog siges at jeg har planer om at slibe væggen nogen lunde glat inde jeg går i gang med at gøre noget ved det.

Spørgsmålet er, om jeg så også skal beklæde væggen i bruseren i Fermacell /vådrumsgips eller om jeg skal kaste mig i at pudse det op. Jeg har ikke prøvet at pudse en væg før, men er ikke bange for at prøve.
Jeg er også lidt nervøs for at det er svært at få pladerne til at sidde ordentligt og lige på sådan en ujævn væg.  
Hvad ville jeres fremgangsmåde være til sådan en opgave? Hvad ville være nemmest for sådan en nybegynder som mig? 

Ligeledes har jeg planer om at have sokkelfliserne og fliserne i bruseren undersænket (plansænket?) med væggen. Hvordan gør jeg dette bedst? Jeg havde selv forstillet mig at sætte en gipsplade/fermacell op på det område hvor der ikke skal være fliser når væggen er blevet glat på en eller anden måde. På den måde kommer den jo 12mm ud fra det resterende. Hvilket nogenlunde ville passe med fliser og fliseklæbs tykkelse. Er det helt godnat?

Som det ser ud nu:

Væggen i brusenichen, med hylde. Næsten renset fri for gammel puds:

Bagsiden af den gamle ydrevæg som skal blive glat: 

Tegning af det nuværende hul

Grå viser hvad der skal bygges op:

Viser at det hel skal være en flade til sidst:

Skulle gerne se således ud til sidst:  

Håber i læste det hel og at i vil hjælpe mig på vej. Tak ;)  
17 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Andre er nok bedre til de konstruktive muligheder omkring at gøre væggene glattet.
Inden du gør det tænker jeg dog at du skal overveje lidt isoleringen og komforten om vinteren. Som jeg forstår det har du revet din bagmur (indervæg) ned så der nu kun er en enkelt mur i huset?
I så fald har du jo en kuldebro direkte ind til spejlet mv. Det kan altså godt blive rigtig koldt om vinteren. Og med vandslanger trukket direkte op ad muren skal der være godt med varme på for at du ikke risikerer frostsprængninger.

Så jeg ville klare overveje at få et lag gasbeton eller andet der bare er marginalt isolerende op på den væg. Helt optimalt med lidt rockwool bagved for at bryde kuldebroer, men det er jo afhængigt af hvad du mener du har brug for af plads.


Ask
Er det en ydermur? 

 Ingen håndværksmæssig uddannelse :-)

LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Nejnej, bare rolig😅
Det er en gammel ydervæg, dvs. der er lavet en fuld tilbygning tilbage i 70erne. Den anden side bliver varmet op til den samme temperatur, det er entre/bryggers😊
Bygge_Bastholm skrev den 26-04-2021 16:18:02

Nejnej, bare rolig😅
Det er en gammel ydervæg, dvs. der er lavet en fuld tilbygning tilbage i 70erne. Den anden side bliver varmet op til den samme temperatur, det er entre/bryggers😊

 Ah okay. Så er der jo ingen ko på isen! 


Ask
AskH. skrev den 26-04-2021 16:44:15

 Ah okay. Så er der jo ingen ko på isen! 

 @AskH. Du har vel ikke et bud på hvordan det løses? 

LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Annonce
Jeg har ikke synderlig erfaring med det, men jeg ville overveje en konstruktion med forskalling til opretning, og så montere Wedi-plader på dette..

Angående sokkelfliser, vi valgte at gøre som jeg synes det ser ud som om du har tegnet..  at føre vægklinkerne i badet, ned til gulvet 

 Ingen håndværksmæssig uddannelse :-)


Den opgave ligger lige til højrebenet at pudse op igen. Så kan du også få det lært   
Først lige en lille detalje som falder mig i øjnene. Hvor vil du have dintoilet papir holder. ? ? Jeg ser kun 1 sted nemlig på glasvæggen, så er det ok. Det er forbandet træls at skulle række bagud når man sidder på tønden.
 Inddækning ved den væghængte toilet kan laves med fermacel. på stål skinner.
Den med den planforsænkede flisekant er ikke så ligetil. Der skal jo være vådrumsmembran og denne skal så gå ind i et hak nederst så den del vil jeg ikke kloge i lige først.
Men pudsearbejdet skal jeg nok forklare.
Først hugger du de sidste mørtel knorter væk på den gamle ydervæg der hvor der skal pudses op til badeværelses møbler.
Fremgangs måden er: udkast, lave leder, trække puds på, rette af efter ledere, og pudse det glat med pudsebræt. Så er der klar til vådrumsmembran, spartling og maling. Der hvor der skal være fliser behøver man ikke spartling og maling.
Udkast: Det er en måde at få en god vedhæftning på. Man blander en meget tynd vælling, og bruger en spandske til at kaste det på væggen. Se på youtube  Då må endelig ikke bruge pudsebræt ret meget det er netop den ujævne overflade der skal danne binding til pudslaget.
Når du har blandet pudslaget ( bakkemørtel og cement 10 : 1)  Så trækker du et lag på i en ca. 10 cm bred stribe op ad væggen. Det kan være 10 cm fra den ene side. så laves en ny stribe højst 2 m. henne og igen   10 cm fra næste hjørne. Med en 2 m lodstok trækker du lidt mørtel af pudsestriben medens du nøje holder boblen i lodstok i midten. Nu har du begyndelsen på retningen. Der kontrolleres med en snor at de 3 ledere ligger på linje både øverst og nederst. Det gør de sikkert ikke så der må trækkes lidt af en eller fyldes lidt på en anden. Så fyldes alle hulninger op i lederen og den trækkes igen af til den dybde som du lige har gjort.
Nu har du 3 striber der kommer til at bestemme overfladens placering.
Imellem lederne trækker du nu pudslag på. lodstok bruges nu vandret med en frem/tilbagegående bevægelse  til at rette pudslaget af med. Der skal ikke kigges på boble men kun på at du følger lederne, som nu er blevet lidt mere robuste.
Der vil i første omgang mangle pudslag mange steder, det fyldes op og du trækker igen af.
Når hele væggen er plan men med små huller så skal der køres over den med pudsebræt i cirkelbevægelser. Men du skal lige mærke efter med en finger om det er ved at stivne lidt. Er det for blødt så ødelægger du retningen igen.
Du kan nemt finde videoer på youtube men jeg har ikke lige fundet en med ledere.
I hullet i brusekabine sættes et bræt i hver side og et par stumper imellem til at presse dem fast. De skal justeres så de også passer med ledere. 


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Enig med Elmand. Puds det og der hvor du vil bygge ud kan du bruge noget gasbeton eller lignende.

Hvis du ikke har mod på at pudse så er det forskalling og byggepladser. Men det tager mere plads 

Ask
Hej Elmand, skide god beskrivelse du kommer med der! Hjalp mig en hel del, havde allerede kigget på at pudse med ledere på den måde. Så det kaster jeg mig ud i. Og som du selv siger, så er det jo en mulighed for at få det lært ;) 

Btw. så kommer toiletrullen til at sidde på bademøblet til højre for. Det burde rage langt nok ud til at det ikke bliver ubehageligt:Har dog lige et par spørgsmål til processen:
  1.  Hvordan gør jeg med overgangen fra fibergips til puds? Hvordan får jeg bedst muligt den pæn? (røde streger)

  2.  Hvor tykt lag kan jeg påføre puds? Muren i bruseren er lidt skæv, så jeg kommer nok til at skulle påføre mere puds i toppen.

  3.  Hvor lang tid kan jeg arbejde med pudsen undervejs? Selv hvis den sætter sig, kan jeg så pudse lidt mere uden på ift. at få væggen helt glat?

  4.  Det udkast man laver på væggen, hvor lang tid skal det tørre? 


@AskH. - forskalling er ikke en mulighed, da rummet er meget smalt og hele ideen med at pille noget af væggen ned derved går lidt til grunde :)

Har i så ingen sokkelfliser i resten af rummet eller har i vægfliser over det hele? Det har hele tiden været ideen at føre vægfliser til gulv i bruser, men jeg er i tvivl om hvad jeg skal gøre i resten af rummet. Vi ville egentligt helst have glatte vægge helt ned til gulvet, men jeg syntes at have hørt at de bliver grimme med tiden ... Har du nogen erfaringer med det?

Tak begge to ;) 
Du kan bruge spartel eller gipspuds mellem fibergips og puds.
Hvis du sætter fibergips op med noget forskalling skal der vel så vådrumsmembran udenpå, og det sikrer dig en ensartet overflade til sidst. Ellers bør du fuldspartle.

Hvis du pudser væggen havde jeg nok personligt gået efter at bruge gasbeton og ikke fibergips, sådan at jeg kunne holde det til en tung konstruktion og dermed undgå vådrumsmembran.

I forhold til puds så kan du arbejde ganske længe med det. Hvis det er ved at tørre kan du putte lidt vand på fx med en forstøver eller kastet med en kalkkost. Begge redskaber får du iøvrigt brug for da der jo skal forvandes på hele området inden du pudser op.

I forhold til tykkelse så kan det blive svært at sikre planheden hvis du arbejder med for tykke lag. Generelt siger man vist maks 1cm tykt og helst tyndere til sidst. Hvis du har store forskelle er det bedst at det det i omgange så du fx først lægget et par der gør væggen nogenlunde plan, også laver et slutlag hvor du pudser helt lige.

Du kan mærke på det om det er tørt inden du går videre.


Ask
Der er yderligere 7 indlæg i tråden.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også