Jeg vil gerne spartle nogle vægge, som er beklædt med mørke panelplader. (De kaldes vist bodegaplader). Pladerne er tilsyneladende limet på væggen (ingen sømhuller) og selve væggen er mursten, som formodentlig er pudset. Pladerne sidder rigtig godt fast over det hele.
Jeg regner med at rullespartle, slibe, grunde og slutmale.
Jeg har et par spørgsmål, inden jeg går i gang:
1. Pladerne er glatte (lakerede?) på overfladen. Skal jeg forbehandle evt. slibe før spartling.
2. Der er riller i pladerne (ikke ret dybe). Skal jeg spartle dem først, eller kan spartelmassen fylde dem ud i en arbejdsgang?
Er der gode råd her og meget gerne konkrete erfaringer.