Strøm til skur gennem badeværelsesstik?

Hej LDS'ere,

Har kigget på forum allerede og fundet flere tråde med kabler ud gennem fundament, og generelt set er det som jeg læser det helt fint. Også den måde man får fiber ind, telefon kabel, osv. Det er dog ikke helt som i mit tilfælde så håber det er ok jeg lige spørger til mit specifikke "setup", hvor det ikke kun er at føre kabel gennem væg, men også tilslutte strøm.

Jeg er ved at bygge skur, og skal have strøm ud til det. Skuret er placeret mod vest et par meter fra den væg hvor badekaret er på den anden side. Da byggefirmaet lavede strøm, har de trukket strøm ud bag badekarret hvis vi en dag vil ha en spa med bobler osv. Nu skuret er lige på den anden side af væggen tænkte jeg om man kan bore skråt ned indefra bag den her dåse, som er bag badekarret:

Det udtag må være forbundet til dette relæ:

Og udefra set, burde jeg ved at bore skråt ned indefra ramme ud under niveau og kan så få en elektrikker til at trække kablet gennem fundament på skur hvor jeg har et tomrør der går gennem fundament og ud under niveau, og så trække det ind gennem fundament på huset og få elektriker til at tilslutte i boksen bag badekar?

Er det muligt, eller er det noget skidt, eller er det endda ulovligt? vil gerne selv lave forarbejde (grave og bore) inden jeg ringer til elektrikker, men vil ikke gå igang hvis det ikke er lovligt, og elektriker så siger det ikke kan lade sig gøre.

Jeg har et alternativt, da jeg har et tomrør der går ud under niveau ca 25m fra skuret, men så skal jeg ha taget en masse fliser op på terassen, grave en masse, og får sikkert ikke lagt fliser ordentligt igen bagefter. Så hvis det er en foruftig løsning at trække fra badeværelse så er det noget nemmere.

input er meget velkomne.

på forhånd tak,
mvh
søren
15 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det kan være lovlig. Men du skal bruge 16A materiel samt 2,5 mm2 kabel. i skuret. Det er heller ikke et problem, for stikkontakter uden afbryder f.eks. er godkendt til 16 A. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Tak Erik!

Er det fordi det er 400 volt? Eller hvordan? Jeg vil gerne ha kraft ud i skuret hvis muligt, det ved jeg ikke om det er.

Men mon ikke (du siger at det KAN være lovligt) at den elektriker jeg hyrer ind til opgaven han kender vel de regler? Eneste jeg var i tvivl om var om det var ok at slutte kablet til i den dåse bag badekarret.

-Tillægsspørgsmål, kan jeg i den boks bag badekar stadig slutte en spa til eller en håndklædetørrer, eller må der kun være skur på?

tak for det hurtige svar :)

mvh
søren
Der må gerne tilsluttes i den dåse, men som evelmand skriver skal minimum være et 2,5 mm2 kabel og ja du kan godt bruge dåsen til andet selv om der er trukket en kabel derfra til dit skur.
Du skal bare tænke over, at hvis du "stjæler" strømmen derfra, så bliver du begrænset i hvor meget power du har ude i værkstedet (og sikkert også din garage du kobler derpå?).

Husk også at det typisk er imens manden er i værkstedet, at fruen "lige tager et karbad", og så skal spa-badet selv bruge meget af det el der er på den gruppe, og så får du nemt knaldet sikringen hvis du samtidigt har en 2-4hk kompressor kørende på samme sikring, sammen med lidt andet kraft/energi krævende værktøj, f.eks. en vinkelsliber.

Det optimale vil klart være at i får trukket et nyt kabel fra hovedtavlen, og så får lavet en undertavle ude i værksted/garage tilbygningen, så er det også nemmere når/hvis du en dag skal have sat en lader til en el-bil op. Med henblik på sidste kommentar, så få trukket et 6mm² eller 10mm² kabel fra husets hovedtavle, da der er specielle krav til ekstra kobber når der skal en bil-lader på.

 

I første omgang tænkte jeg kun på lysnet i mit svar. Men det er det samme ved 3 faset installation. OG du kan samtidig bruge det til lysnet.
Sådan nogle installationer der ikke bruges meget daglig, kan ofte gå sammen. Og der sker kun det at sikring slår fra. Og skulle det ske en gang hver 2. år så overlever du nok det at slå den til igen.
Ved lader til elbil er det noget andet.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Annonce
En enkelt overvejelse ville være ikke at vore huller så skråt at det kommer under niveau, der vil jo komme fugt tilbage den anden vej så.

Normalt ville elektrikeren vel bore et næsten vandret hul (lidt skråt så vand løber ind og ikke ud). Kablet trækkes gennem hullet og ned af facaden så det ender i jorden. Derefter dækkes hul og kabel med en stålskinne der går med ned i jorden 

Ask
AskH: 
Jeg undgår stort set altid den grimme afdækning. Har aldrig hørt om fugt der trækker op ad et plastkabel. Men naturligvis er der en risiko for at bore igennem tagpap laget nederst i hulmuren, og så vil eventuel fugt trække ned ad hullet. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Steensen skrev den 16-04-2021 18:45:31

Du skal bare tænke over, at hvis du "stjæler" strømmen derfra, så bliver du begrænset i hvor meget power du har ude i værkstedet (og sikkert også din garage du kobler derpå?).

Husk også at det typisk er imens manden er i værkstedet, at fruen "lige tager et karbad", og så skal spa-badet selv bruge meget af det el der er på den gruppe, og så får du nemt knaldet sikringen hvis du samtidigt har en 2-4hk kompressor kørende på samme sikring, sammen med lidt andet kraft/energi krævende værktøj, f.eks. en vinkelsliber.

Det optimale vil klart være at i får trukket et nyt kabel fra hovedtavlen, og så får lavet en undertavle ude i værksted/garage tilbygningen, så er det også nemmere når/hvis du en dag skal have sat en lader til en el-bil op. Med henblik på sidste kommentar, så få trukket et 6mm² eller 10mm² kabel fra husets hovedtavle, da der er specielle krav til ekstra kobber når der skal en bil-lader på.

 Hej Steensen, 


tak for input - det er dog blot et skur, der skal være til spots, robotklipper osv. jeg har en garage ved siden af med egen strøm, så der kommer ikke noget voldsomt på.
ev elmand skrev den 17-04-2021 11:38:23

AskH:
Jeg undgår stort set altid den grimme afdækning. Har aldrig hørt om fugt der trækker op ad et plastkabel. Men naturligvis er der en risiko for at bore igennem tagpap laget nederst i hulmuren, og så vil eventuel fugt trække ned ad hullet. 

 Hej ev elmand,

måske jeg skal bide i det sure æble og trække et nyt kabel fra hovedtavlen og så trække det ned fra loft bag sådan en af de der metal skinner. Jeg har en overdækket terasse ved siden af hvor det ku løbe indeni (så det var i tørvejr og lidt mere skjult end ude på åben fasade). Det var mest for at undgå sådan et rør ned ad væggen, men måske det i sidste ende er det bedste, man undgår at ødelægge væggen / pap og få problemer (det er jo stik vest så det får noget vand) og så simpelthen trække et kabel fra sin egen fase ud til skur. Selvom jeg ikke skal bruge det store strøm derude, så er det nok den bedste løsning.

Tak for input! -Forøvrigt vil jeg da lige kvittere og sige at dine forslag til strøm gennem ydervæg til mine udendørs lamper med kabel trukket i hulmur virkede fantastisk, fik trukket 6 nye lamper, også henover saksespær. Købte et kabel trækker kit i noget kulfiber (1m stykker der ka skrues sammen) så det gik super fint, og som du sagde kunne kablet fint "vandre" op af indervæg til det dukkede op på loft. Så nu skal jeg bare ha en elektriker forbi der kan tilslutte det hele.

mvh
søren
Godt at det virkede med de udendørs. Jeg har aldrig set "kabeltrækker kit i kulfiber" Men jeg stod jo også i lære sidst i 1960`rne Så der lærte vi at bruge andre systemer.
De steder hvor jeg ser en række udvendige lamper med en plast kabelkanal ned til hver græmmes jeg. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Der er yderligere 5 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis