Hej!
Vi har endelig taget beslutningen om at få bygget en tilbygning til vores villahus i Brøndbyvester. Tilbygningen vil være 50kvm fordelt på to etager. Tilbygningen er relativt 'simpel' i den forstand at der ikke skal anlægges køkken eller badeværelse. Tilbygningen vil give os ekstra stueplads med store glaspartier der åbner op til haven nedenunder, samt et ekstra værelse ovenpå, som gerne må være til kip.
Der skal muligvis rykkes en væg i badeværelset ovenpå for at gøre plads til en gågang som fører ned til værelset for enden af 'tilbygningen'. Huset har uden tilbygningen en I-form, og vil efter tilbygningen have en T-form. Vi har valgt en T-form fordi det udnytter tagets konstruktion bedst muligt da der allerede er en 'kvist' på 1. sal (badeværelset), og det dermed bare bliver en 'forlængelse'.
Med plantegningen på plads, vil vi nu hører forskellige byggefirmaer om hvad opgaven kan løftes for. Lægger nogen af jer inde med anbefalesværdige byggefirmaer/enterprise firmaer, som vil kunne løfte opgaven til en fornuftig pris? Vi har fået tilbud fra 3-4 forskellige allerede, men de ligger virkelig LANGT fra hinanden - det er jo nok bare sådan det er i håndværksindustrien :)
På forhånd mange tak for hjælpen!