Jeg er flyttet i et ældre hus fra 1936 med en stuebygning, som er fra 1940'erne. Stuebygningen var oprindeligt en lille fabrik. Historien er, at man lavede ventilationshuller (på størrelse med en mursten) lige over terrazzo-gulvet, for at ventilere rummet og sikre at evt. gas slap ud.
Den tidligere ejer, som vi har købt af, lavede det om til beboelse i 1978. I den forbindelse lavede man et spånplade-undergulv i stuen med isolering under. Der er lavet mellemrum mellem isoleringen og det oprindelige terrazzo-gulv. Dette mellemrum ("krybekælder"?) er nu ventileret via de oprindelige ventilationshuller. Se min tegning nederst.
Det giver et virkelig koldt gulv - især i nærheden af hullerne, da der dér ikke var plads til isolering - og jeg er slet ikke sikker på at det er nødvendigt med hulrummet. Huset er jo ikke født med krybekælder og det støbte terrazzogulv var oprindeligt det primære gulv.
Mit spørgsmål er: Jeg vil gerne droppe "krybekælderen" og fylde op med isolering, men kender ikke konstruktionen under det oprindelige terrazzo-gulv. Derfor ved jeg ikke om der er et kapillarbrydende lag.
Hvordan kan jeg finde ud af om terrazzo-gulvet er tørt nok / uden opstigende fugt?
Her er en tegning af konstruktionen:
Mvh. AllanE