Ny træterrasse med et par udfordringer

Hej LDS!

Jeg har lurepasset i stykke tid, men nu kommer tiden til mit første større projekt. Jeg har nemlig fået sommerhus i Sverige og vil gerne lægge lægge nye brædder på den gamle terrasse, samt at udvide den med et niveau yderligere.

Jeg har lavet småprojekter som at slibe gulve, rive en væg ned mv. Men det her er nok  mit første større gør-det-selv projekt. Jeg har ikke travlt og vil hellere tænke mig om to gange end at lave dumme fejl. Jeg har derfor også en del spørgsmål og forventer selvfølgeligt ikke nødvendigvis svar på dem alle.

Først et billede!

Som i kan se findes der allerede en lille terrasse. Da den snart er 50 år gammel er træet ved at blive lidt træt. Min plan er at rive de eksisterende brædder af og lægge nyt på. Lægterne ligger med 55 cm mellemrum og virker til at være i god stand, så dem har jeg ikke så mange forbehold for at lægge nyt træ ovenpå.

Som i måske også kan se på tegningen, er det min plan at udvide terrassen. Jeg vil gerne bygge en rektangel på 240x580. Den kommer til at lægge et niveau under den gamle da den ellers vil gå henover vinduet i kan se på billedet.

Fundament

Min plan er at tage udgangspunkt i den eksisterende konstruktion og placere to betonstolper (røde cirkler på tegningen) med ca. 120 cm mellemrum ud fra de eksisterende stolper. Jeg har tænkt mig at købe 70 cm betonstolper, fylde ca 20 cm stabilgrus i bunden, placere stolperne og fylde stabilbrus omkring dem også. For at tage vægt i enden ned mod huset, tænker jeg at fastgøre en lægte til selve huset også.

F.1 - Efter hvad jeg har kunne regne mig frem til er 120 cm mellem hvert bærende punkt rigeligt til en træterrasse. Er i enige i det? 

F.2 - Facaden af huset hvor jeg ønsker at fastgøre en lægte er facadebeklædning og som sådan ikke noget bærende. Skal jeg have nogen forbehold for at sætte en lægte der rent faktisk skal bære vægt fast på det?

F.3 - De svenskere jeg har talt med i byggemarkeder mener at det er overkill at grave 90 cm ned på en grund der skråner og desuden har en del meget store tørstige bøgetræer der suger vand op også. Er min plan med 70 cm betonstolper og 20 cm stabilgrus OK?

Ramme

Hver stolpe bliver udstyret med en stolpe på 4x4". På den måde er det relativt nemt at få tilpasset højden. Derefter tænkte jeg at skrue to lægter på langs den midterste række af søjler, ligesom den her video eller vist på min flotte tegning nedenfor. Det bliver nok 4 lægter skåret til, da det er svært at finde dem 580 cm lange. Lægterne der løber på langs vil blive fastgjort til lægtesko på den lægte der bliver fastsat på selve huset (tegnet med blåt på tegningen nedenfor).

Derefter vil jeg sætte yderligere lægter hver 55-60 cm henover hele konstruktionen. De vil blive fastgjort i hver ende til den lægte der går langs ydersiden og den eksisterende lægte på huset. Det vil være den konstruktion jeg skruer selve gulvplankerne fast på.

R.1 - Virker den her skelet overall fornuftigt? 

R.2 - Jeg har set flere afstive forhøjede terrasser ved at lave et kryds mellem de bærende stolper. Vil i mene dette er nødvendigt her, hvor kun en ende vil være "høj"? 

Terrassen

Jeg har tænkt mig at lægge brunimprægneret fyr i 28x145. De kommer i 5,4 meters længde i mit lokale byggemarket. Jeg har også overvejet sibirisk lærk, men det er vist pengepungen der kommer til at bestemme det valg.

T.1 - Teressen er 5,8 meter lang men jeg kan kun få 5,4 meter planker. Har i nogen gode ideer til hvordan jeg kan lægge det forskudt så det bliver pænt? Jeg synes ikke at det er så pænt at lægge et midterbræt.

T.2 - I jeres erfaring, hvor meget gladere bliver jeg for at smide lidt flere penge til sibirisk lærk?

Håber projektet er til at forstå og at jeg ikke har misforstået noget fuldstændigt :-)

4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej tmo.
Jeg har forsøgt at komme på nogle svar på dine spørgsmål nedenunder.

F.1 - Efter hvad jeg har kunne regne mig frem til er 120 cm mellem hvert bærende punkt rigeligt til en træterrasse. Er i enige i det?

Det kommer an på hvilken dimension træet er, men umiddelbart mener jeg at eksempelvis 45*95 kan trække et spæn op maks 130 cm. Personligt ville jeg nok vælge en lidt højere dimension end det, men jeg er altid lidt overforsigtig på den front.

F.2 - Facaden af huset hvor jeg ønsker at fastgøre en lægte er facadebeklædning og som sådan ikke noget bærende. Skal jeg have nogen forbehold for at sætte en lægte der rent faktisk skal bære vægt fast på det?

Nej, det burde beklædningen sagtens kunne holde til.

F.3 - De svenskere jeg har talt med i byggemarkeder mener at det er overkill at grave 90 cm ned på en grund der skråner og desuden har en del meget store tørstige bøgetræer der suger vand op også. Er min plan med 70 cm betonstolper og 20 cm stabilgrus OK?

Jeg er ikke helt sikker på jeg forstår forslaget helt. Personligt ville jeg nok støbe stolperne selv og sætte nogle stolpesko i betonen. Jeg forstår det som at du vil købe en betonklods og sætte i hullet? - Det har jeg ikke den store erfaring med. Måske nogen andre kan byde ind her. :)

Ramme

Derefter vil jeg sætte yderligere lægter hver 55-60 cm henover hele konstruktionen. De vil blive fastgjort i hver ende til den lægte der går langs ydersiden og den eksisterende lægte på huset. Det vil være den konstruktion jeg skruer selve gulvplankerne fast på.

R.1 - Virker den her skelet overall fornuftigt?

Jeg går ud fra du også vil skrue dem fast på midten? Så længe der ikke er for lang spændvidde mellem de bærende punkter er det en fin plan. 55-60 cm i mellem er fint til brædder der er 28 mm tykke.

R.2 - Jeg har set flere afstive forhøjede terrasser ved at lave et kryds mellem de bærende stolper. Vil i mene dette er nødvendigt her, hvor kun en ende vil være "høj"?
Det kommer lidt an på hvordan du løser støbningen/placering af dine stolper. Hvis du sætter dem i stolpesko ville jeg nok lave et kryds for at sikre stabiliteten, men det kommer også til at sidde fast på selve huset, så det er måske også lidt overkill.

Terrassen

Jeg har tænkt mig at lægge brunimprægneret fyr i 28x145. De kommer i 5,4 meters længde i mit lokale byggemarket. Jeg har også overvejet sibirisk lærk, men det er vist pengepungen der kommer til at bestemme det valg.

T.1 - Teressen er 5,8 meter lang men jeg kan kun få 5,4 meter planker. Har i nogen gode ideer til hvordan jeg kan lægge det forskudt så det bliver pænt? Jeg synes ikke at det er så pænt at lægge et midterbræt.

Det er svært at lave uden midterbræt tænker jeg, Kan du ikke få lidt kortere planker? Så ville jeg købe dem kortere og få samlingen lidt ind.  Her kan det være nogle af de mere erfarne LDSer har et bedre bud. :)

T.2 - I jeres erfaring, hvor meget gladere bliver jeg for at smide lidt flere penge til sibirisk lærk?
 
Igen lidt en smagssag. Personligt ville jeg nok gå med den lidt dyrere løsning og få det jeg synes bedst om, terrassen skal trods alt forhåbentlig være der mange år endnu, og det ville være ærgerligt at gå og være lidt ked af sit valg.

Håber du kan bruge det til noget :)
Hej Rasmus og tak for de mange svar!

Har lige et par opfølgende spørgsmål og kommentarer.

1. Når du skriver "Personligt ville jeg nok vælge en lidt højere dimension end det ..." mener du så mindre afstand mellem de bærende punkter, eller større lægter?

2. 45*95 er det dimensionen på lægterne? Min plan er at køre 45X170 langs ydersiderne og midten, altså alt på langs. Også køre 45x120 hver 60 cm på den korte side. Dette er hvad jeg tænker at skrue terrasseplankerne på.

Jeg har besluttet mig for at lave terrassen opdelt da det passer bedst med det træ de har i det lokale byggemarked. Terrassen er 580 og de brædder jeg kan få er 145x540. Hvis jeg smider 14,5 i hver ende og i midten passer det med at jeg kan dele brædderne over næsten i to også får jeg kun ca. 4 cm spild på hver planke.

tmo skrev den 15-04-2021 09:48:55

Hej tmo,
1.
Det jeg tænkte var større lægter(strøer). Men jeg kan se at din plan allerede er at bruge en dimension på 45*120. Med en afstand i mellem de underliggende på langs på 120  synes jeg det lyder som om du har en rigtig fornuftig plan. 45*170 til dem der ligger på langs skal i hvert fald også nok give dig et solidt og godt underlag. :)

2.  
Jeg tror du har en rigtig god plan, det skal nok blive godt, vær opmærksom på at få lagt lægter/strøer så du har underlag til det mellembræt du skal have i mellem de to felter.

Håber det giver mening, ellers så skriver du bare igen.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele

Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere

Tilmeld dig gratis