Hejsa, håber på lidt hjælp til at blive klædt på til at tale med VVS'ere. For føler det er sin sag når man ikke er inde i det. Vi er i gang med et større projekt om at etablere gulvvarme i vores hus. Det bliver gjort i faser. Lige nu er vi i gang med 3 rum som vist på billede 1. Vi skulle gerne ende op som på billede 2, med 14 kredse. Jeg lavede tidligere et opslag om gulvvarme mønster, da aftalen med VVS'eren er, at jeg skulle lægge slangerne. Jeg er nu blevet i tvivl om hans kompetencer inden for gulvvarme og har været i dialog med flere andre VVS'ere. Men min oplevelse er, at de i højere grad vil levere noget jeg ønsker og ikke nødvendigvis det der er bedst for gulvvarmen.
Jeg har selv gravet ud og der er nu lagt isolering. Jeg er i tvivl om hvordan gulvvarmen skal etableres og får også flere forskellige tilbagemeldinger fra vvs'erne. Nogen vil trække alle pex-rør ud i bryggers til ét samlet teknikrum. Andre vil etablere en shunt i entreen til de nærmeste kredse og noget teknik i bryggerset til de kredse der er nærmest bryggerset. Alt sammen et samlet system til slut.
Hvad er bedst taget i betragtning at det er faseopdelt?
Jeg er i tvivl med entreen. Der kommer til at være et klædeskab og i bunden af dette har vvs'eren (nuværende) allerede forberedt plads til noget fordeler rør til vand/cirkulationspumpe til gæstebadeværelset ved entreen. Er i tvivl om der også vil være plads til 8-10 kredse pluds en shunt i et skab der er ca. 1,3 meter bredt.
På forhånd tak!