Sildebensbord

Hej jeg skal til at i gang med et projekt hvor jeg vil lave to sildebensborde, et spisebord på 150x90 cm og et sofabord på 120x60cm. Hertil har jeg et par spørgsmål.

1. Jeg vil lave det på en plade af enten mdf eller krydsfiner som er 18 eller 21 mm, hvilket materiale og tykkelse vil i mene vil være bedst til dette projekt? Bordpladen vil så enten blive 28 eller 31 mm, når sildebenene er limet på.

2. Derudover har jeg søgt mig frem til at nogle borde har brug for en sarg. Vil der være behov for sarg på de to borde jeg skal i gang med.

3.Skal en sarg fastgøres på benene for at den giver styrke eller kan man montere benene ude i hjørnerne foran sargen? Har tænkt mig at bruge disse ben på spisebordet, og magen til bare 40 cm høje til sofabordet. https://www.beslagskassen.dk/spisebordben_Ø55x705_mm_m_skråt_beslag__bøg_sortmalet-p-1720.html?bgsid=5pf78fjprtveq30kc8ktuvj644
 
Håber nogen vil kunne hjælpe mig :)
6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det ser ud som om, at du har været logget ind hos beslagkassen, da du lavede linket, så vi andre havner bare på en login side. Så lav et ny link, hvor du ikke er logget ind som kunde, så er der nok en chance for, at vi kan se hvad du vil.

Kurt B. Andersen
Jeg hjalp min søn med at lave et sildebensbord sidste år. Så vidt jeg husker var det en 22 mm mdf, og bordet blev større end dit, idet det var ca. 240 x 100 cm. Både mdf og egetræ er tungt, så det endte med at blive tungt som et ondt år.
Dit bliver mindre, men det vil stadig blive meget tungt, og derfor kan jeg være lidt bekymret for, om du kan få pgl. ben til at sidde ordentlig fast. På grund af bordpladens vægt, vil selv et lille skub give en meget stor sideværts belastning, som vil være hårde ved skruerne.
Sarg behøver nødvendigvis ikke sidde sammen med benene, men det vil jo give en meget større stabilitet, hvis man kan få sarg og bordben til at hænge sammen. Den type bordben du gerne vil bruge, er i mine øjne bedst egnet, når de skal understøtte en plade, som så samtidig er fastgjort til en væg eller har andet som gør, at pladen ikke umiddelbart kan bevæges. MDF er heller ikke det mest skruefaste, som man kan få.
Min søn endte med selv at konstruere nogle ben i metal, som han så svejsede sammen og herunder blev der også svejset en sarg fast i længeretningen, som både understøtter pladen og samtidig stabiliserer benene.
Jeg vedhæfter et par billeder, hvor du dels kan se pladen under konstruktionen og dels et billede at det understel, som vi satte på. Indtil nu har det fungeret perfekt.

Kurt B. Andersen
Mange tak for hjælpen. Må lige i tænkeboks en tur og evt. finde nogen andre ben, og se om jeg kan få sarg og ben til at hænge sammen.

Sargen vil være en god ide til at forsøge at sikre/stabilisere selve pladen fra at slå sig. Især hvis du vælger MDF, der har en stor tendens til at sluge ALT hvad den kan komme til at få fat på af fugt, så vil den ene side af MDF'en udvide sig, og hele bordet komme til at slå sig gevaldigt. Det vil en krydsfiner være mindre tilbøjelig til.

Sargen vil stadigvæk være en god ting, da den gør det muligt for dig at bruge længere skruer/kraftigere bolte til at spænde benet fast på pladen, end hvis du "kun" har 25mm skruer at gøre godt med.

 

Tak for input, jeg tænker jeg prøver med krydsfiner og laver en forhåbentligt god og solid sarg:)
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis