Vedligeholdelse af trægulv

Vi har netop fået leveret nyt gulv til vores førstesal. Vi har valgt et massivt fyrtræsgulv som er lud/oliebehandlet.

Nu talte vi imidlertid med nogen i går som fortalte at når det er oliebehandlet kræver det langt mere vedligeholdelse end hvis det var lud/SÆBEbehandlet.

Er der nogen her i gruppen der ved om der er hold i dette ?

Med venlig hilsen

Claus Holm
9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
njord
njord
6222 7120
Jeg ved ikke hvad der kræves på et sæbebehandlet gulv..

Men jeg har selv et askplanke gulv der er hvidolieret.
Det er nu 2 år, efter at det var lagt, og inden det kom i brug blev det vasket meget grundigt. Herefter tørrede det til dagen efter og fik så en hvidoliebehandling. Først olie på, et par kvm ad gangen, fordele olien med rulle. Lade det stå og trække et kvarter, så skal olien arbejdes ned i træet, lej en roterede polermaskine, her efter skal gulvet poleres, sørg for at have masser af kraftige gulvklude. Det skal klares manuelt i hjørnerne. Det tager tid men er bestemt besværet værd...

Denne behandling gentages efter behov. Jeg har givet mit 2. omgang efter knap 2 år. Men det burde måske have haft efter 1 eller 1½ år.

Ellers er mit bare blevet støvsuget en - to gange om ugen. Vasket en gang om ugen. Det skal siges at vi har dette gulv i hele huset, incl køkkenet !! Det er helt uden problemer at holde i det daglige.

Et gulv i fyr er lidt blødere og skal måske have lidt mere pleje men jeg ved det ikke...

MVH Njord
Claus Holm
Claus Holm Trådstarter
188 5700
Hej Njord,

Tak for dit fyldige svar.

Det gulv vi har købt er behandlet fra fabrikken men det gør jo nok ikke den store forskel.

Vi havde hørt fra nogle venner, at et oliebehandlet gulv skulle have olie 1 gang hver måned, og så var det vi blev noget betænkelige.

Fortsat god weekend

Med venlig hilsen

Claus Holm
njord
njord
6222 7120
Hej igen Claus

Vores var også behandlet fra fabrikken.

Men den efterfølgende behandling lukker også lidt på samlingerne mellem de enkelte planker, så spar den endeligt ikke. Desuden er det jo nemt at gøre det ordentligt når der kke er opsat reoler osv.

MVH Njord
Annonce
Claus Holm
Claus Holm Trådstarter
188 5700
Når det er lud/oliebehandlet, er det så én og samme behandling eller først olie og derefter lud ?

Med venlig hilsen

Claus Holm
hej Claus!!
Jeg har tidligere har ludbehandlede fyrretræsgulve, sikke et døje, skures og skrubbes skulle der, og alligevel var det altid møgbeskidt? Da jeg så fik chancen sleb jeg det ned og gav det olie, efter opskriften son Njord skitserede. Det blev et helt nyt gulv og langt nemmere at holde, en støvsugning efter behov og en sjælden gang vask med rent vand uden sæbe, sæben opløser olien. I mit nye hus har jeg slebet det lakerede junckers bøgeparket der lå der og også givet det olie, det er perfekt, selv i køkkenet. Hvis du bruger opskriften fra Njord går du bestemt ikke galt i byen, men giv det så mange gange du kan overkomme, jo nemmmere bliver det at vedligeholde fremover.
Lud gives først for at begrænse gulningsprocessen i træet, og derefter gives der olie som det bestandige lag.

Mvh
Peter
colormann
colormann
198 9200
Hej

Det er noget sludder, det dine venner fortæller dig, de aner ikke hvad de snakker om. :shock:

Følg trygt njord`s anvisninger.

Et nyt gulv, der er fabriksolieret, skal lige have en gang olie, før det bliver taget i brug.

Colormann
Annonce
Hej.
Det lyder nemt med det oliebehandlede.
Jeg har et lud/sæbebehandlet gulv. Hvordan skal det renses af, hvis jeg gerne vil give det olie?

V.h.

Venlig hilsen

Marianne
Hej !!

Ja det lyder nemt at holde, men vejen dertil kan da godt være lidt besværligt, der skal lidt knofedt til.

Gulvet skal afslibes, men da det ikke er fernis du har på dit gulv, går det nok. Så ned og lej en gulvsliber, kantsliber og en polermaskine. og kom i gang.

mvh Peter
Forskellen på oliebehandlede og sæbebehandlede gulve, ligger det ikke også i hvordan de mere "bløde" gulve kan arbejde ifht ridser og skrammer ??

Uden at lægge hovedet på blokken, har et sæbebehandlet gulv så ikke lettere ved at rejse sig ved gulvvask, således at mindre skrammer forsvinder end et oliebehandlet ??

Vi har et lud/sæbebehandlet gulv af douglasgran som er rimelig blødt og derfor let at skramme, men efter en gulvvask er de små ridser sporløst forsvundet....og ja det skal vaskes tit.

Bonden
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Populært lige nu

  1. Dobbeltdør uden bundstykke
    Lav-Hus (læst 225 gange)
  2. Højtryksrenser til rensning af kloak?
    Værktøj og maskiner (læst 491 gange)
  3. Jo-el kabel tromler
    Belysning (læst 298 gange)
  4. Farvel ... og tak for denne gang!
    Over hækken (læst 1323 gange)
  5. Nyt hus fra bunden :-) Lidt hjælp til erfaringspriser
    Lav-Hus (læst 279 gange)
  6. Megatherm trådført termostat uden display skiftes ud med trådført med display
    Fyr og opvarmning (læst 10495 gange)
  7. Havetraktor dør uden batteri
    Værktøj og maskiner (læst 196 gange)
  8. ydervægge temperatur
    Fyr og opvarmning (læst 442 gange)
  9. Er det lovligt at producere strøm uden godkendelse
    Grøn energi og sparetips (læst 33291 gange)
  10. Støbe nogenlunde lige i større rum
    Lav-Hus (læst 301 gange)

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis