Bord renovering

Jeg har dette bord fra min farmor, og jeg vil rigtig gerne have lakken af, og lysne det. Kan det lade sig gøre? Nogle gode råd.? Er det bare igang med sandpapir, eller hvordan skal jeg gribe det an? 
3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Bordpladen er fineret, så uanset metode skal du være lidt forsigtig, idet fineren formentlig kun er 0,6 mm tyk fra starten, så det kan godt lade sig gøre at slibe det ned, men man skal være forsigtig for ikke at slibe i gennem fineren. Det kan kræve meget sandpapir, da lakken vil sætte sig i det. Alt efter hvilken slags lak der er tale om, kan det være mere eller mindre. Du skal nok være opmærksom på, at det nok vil være begrænset, hvor meget du kan lysne det.
For mig ser det ud som om, at fineren er noget mahogni eller nød eller lignende som er bejdset, så allerede der har du et problem, idet bejdsen så er trængt forholdsvist langt ind i træet, så selv om du får lakken af, har du stadig den bejdsede farve som driller.
Dernæst er f.eks mahogni finer oprindelig i en ret kedelig farve, indtil man har bejdset det. Den mahogni man bruger og bejdser er normalt en meget billig en, som ikke har samme farve som den dyre.
Så jeg tror ikke, at du skal regne med at stå tilbage med et lyst bord, men nok mere med et bord i en gråbrun kedelig farve - efter mine begreber.
Så har du understellet - og der kommer du virkelig på arbejde. Det er nok noget helt andet træ, da man typisk ikke brugte mahogni der, men i stedet noget andet, idet man efter bejdsning ikke umiddelbart vil bemærke, at det er forskellige træsorter.
De store kugler der er på benene kan/vil være et mareridt at slibe af. Taler af erfaring. Dels er det svært at komme til i alle de rundinger og dels vil det fra den yderste runding og ind til den inderste være endetræ, som man skal slibe på. Når det er bejdset, hvilket jeg er overbevist om, at det er, så vil bejdsen der være trængt endnu længere ind i træet, end de øvrige steder, hvilket vil kræve ekstraordinært meget slibearbejde, samtidig med at træet så er hårdere at bearbejde der.
Så umiddelbart vil jeg mene, at du står foran en stor opgave, og hvor der er stor chance for, at du vil ende med et resultat, hvor den farve du ender med vil være kedelig, idet dels er det oprindelig træ kedeligt i farven, og det vil være problematisk at få fjernet al den nuværende farve de steder, hvor det er fineret, hvilket ihvertfald gælder for bordpladen.

Kurt B. Andersen
kurta skrev den 11-04-2021 23:04:14

Tak for svar. Har du nogen idé om hvad jeg kan behandle det med, når jeg har fået lakken af? Noget sæbe behandling eller?
Jeg må bare igang, har sat mig for, at det skal gøres 😁 

Det kan jeg desværre ikke udtale mig om. Det er ca 50 år siden at jeg reparede møbler, og dengang var sæbebehandling, oliering og lignende et ukendt begreb. Det var altid lak, eller bejdse og lak.
Dengang var det også andre typer lak, end man har i dag.
Ud fra hvad jeg kan huske, har jeg aldrig lavet noget lignende uden at det efterfølgende endte med at blive bejdset og lakeret igen.
Jeg glemte at skrive, at vi ofte først skrabede så meget lak af som muligt, så der ikke skulle slibes så meget. Så brug nogle skrabe jern, evt en ziehklinge.
Du kan evt også prøve om en varmepistol kan opløse lakken. Så er den meget lettere at få af. Men det kommer an på hvilken type lak, som er brugt.
Varmepistol skal også bruges med forsigtighed, så træet ikke bliver brændt. Det må bare ikke ske.
Så varmepistolen skal være i bevægelse hele tiden, og man tager små områder ad gangen, hvor man så fjerner pistolen og trækker lakken af, mens den stadig er blød.
Held og lykke med projektet.
Det kunne være spændende at se det færdige projekt, så mine fordomme kunne blive skudt ned. :-) 

Kurt B. Andersen
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele

Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere

Tilmeld dig gratis