Vi står overfor at udvide vores hus med ca. 60m2 tilbygning og leder efter den enkleste/hurtigste tilgang til projektet. Vi har god tid, en del erfaring med større renovationsprojekter og mulighed for at betale for professionel hjælp hvor og når det behøves. Vi har en arkitekt til at hjælpe med tegninger, ansøgning ect.
Vi leder efter den byggemetode og de byggematerialer, der giver den mest effektive proces og bedste total økonomi. Dvs. materialerne gerne må koste hvis de sparer tid.
Efter indledende research overvejer jeg:
- Et randfundament opbygget på Sundolitt MX300 F-Sokkel
- Vægge bygget op som monomur i teglblokke (Scanoton eller Wienerberger)
- Artikel om teglblokke: https://www.bolius.dk/lavenergihus-bygget-af-teglblokke-19693
Er der nogle her der har erfaring med disse produkter eller kan anbefale en anden løsning, der kan bringe os godt igang?