Krav til gældende bygningsregler ved indragelse af "udhus"

Hej

Vi havde et integreret udhus ved vores hus. Forstået på den måde at man kunne gå fra huset ud i udhuset.
Udhuset blev brugt som bryggers, og der var derfor både strøm om vand derude.

For nogle år tilbage trængte det til en renovering, og dette blev også foretaget. Nu er det blevet til et rigtig lækkert bryggers med god plads.
På BBR står det stadig opført som udhus, og da vi gerne vil ahve det inkluderet til beboelse ringede jeg til kommunen for at høre hvordan og hvorledes.
Han fortalte, at skulle det være en del af beboelse skulle bygningen overholde gældende bygningsregler, altså 400mm+ isolering på loftet og den slags.

Huset er fra sidst i 60´erne, så det kan teknisk slet ikke lade sig gøre at lægge så meget isolering på loftet uden at skulle lave hele tagkonstruktionen om.

Jeg forstår godt at man skal sætte nogle krav, men alligevl undrer det mig at et udhus skal overholde 2020 bygningsregler for at blive godkendt til beboelse i et hus der kun overholder 1967 regler.

Er det en tabt kamp, eller er det noget man kan gøre?

Vh Lars
8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Der er tale om en udvidelse af boligarealet, og derfor vel også rimeligt at der stilles krav til at der følges de regler der ligger for nybyggeri.

Om du bygger fra bar mark eller fra et skur ændrer ikke på at du BURDE have søgt byggetilladelse dengang du ændrede på skuret og reelt inddrog den i beboelsen. Det havde måske været lettere de reglerne hele tiden skærpes.... Men det undlod du og står nu med en større opgave......


MVH Njord
Hej Njord

Tak for svaret.

Udhus kan være mange ting. I vores tilfælde var det opført i samme mateialer som resten af huset, og med samme tag endda.
Hvofor det på BBR er anført som udhus ved jeg ikke.

Endevæggene var dog lavet i en trækonstrukturion, og det var denne der trængte til renovering. Så vi fik muret dem op istedet, og skiftede døren da den også var færdig. Vi fik også monteret et vindue i samme ombæring.

Alt sammen noget vi fik lavet på regning, og da vi som uvidende førstegangskøbere ikke vidste den slags krævede byggetilladelse da det jo ikke var nogen særlig stor opgave for håndværkerne.
Set i bakspejlet syntes jeg måske håndværkerne burde have gjort os opmærksomme på det krævede byggetilladelse.

Som jeg også skriver har jeg fuld forståelse for at bygninger skal opfylde nogle tekniske krav, jeg kan bare ikke helt se hvorfor de skal overholde 2020 krav, når resten af huset kun opfylder 1967 krav.
Jo, havde det været et udhus/redskabsskur kunne jeg forstå det da bygningen iså fald helt skifter karakter, men i vores tilfælde taler vi altså bare om 2 trævægge der er blevet erstattet af mursten, det er i min optik ikke nybyggeri.
Er det et skur, så skal det jo ikke ændres i BBR regi og du har ikke inddraget det i det beboede areal. Og dermed ingen nye krav. Men du skriver jo netop at du ønsker det inddraget i det beboede areal, og dermed ind over de nye regler.

At der skal en byggetilladelse til er netop forårsaget af den ændrede brug, ikke at muren ar af mursten mod tidligere træ.

Problemerne med isoleringen er ikke nødvendigvis de eneste, der kan være afstndskrav til skel, bebyggelses grad osv osv.....

Og helt generelt er uvidenhed ikke en lovlig undskyldning... det er helt sikkert ikke alle der har fået enn Pbøde der har været klar over det ikke var lovligt at parkere det pågældende sted osv..... Men lad nu den del ligge.

Er det fortsat et udhus, så behold BBR som den er og lev i huset, brug udhuset som du lyster. Problemet er måske at en fremtidig køber ikke vil se dit udhus som havende samme værdi som ægte beboelses kvadratmeter, men det har du jo heller ikke slev betalt for, så ikke en reel ændring :-)

Hvis jeg fx bygger et shelter på min grund og bruger den til at sove i, så kan jeg ikke senere hævde det jo hele tiden har været et soveværelse og derfor indregne den i mit hus´s beboelige areal og måske lige samtidigt lave nogle mindre ændringer..... På spidsen er det jo det der er sagen med dit skur, opført og brugt som et super godt og anvendeligt skur, og så længe det er den anvendelse, så er der ikke noget problem. Nyd blot du har fået gjort dit hus lækkert og at du har et skønt skur med lækre brugs muligheder fremfor de bræddeskure der ses i garage ender osv.....

MVH Njord
Med fare for at få digitale tæsk. Jeg mener både kommunen og ovenstående svar tager fejl.

https://bygningsreglementet.dk/Tekniske-bestemmelser/11/BRV/Energiforbrug/Kap-2_0

BBR 2.0 om ændret anvendelse:

“Eksempler på bygninger, der er omfattet af krav til ændret anvendelse i §267-270:
• Inddragelse af et udhus til beboelse.
• Inddragelse af en udnyttelig tagetage til beboelse.
• Ændring af uopvarmet lade/lager til kontorbygning”

Henviser til § 268

Som angiver lempeligere krav til u-værdi end nybyg. F.eks. er u-værdi krav til tag angivet til 0,12 hvilket svarer til 280 mm isolering. Ikke 400 mm. 

Til sammenligning kræver samme bygningsBR18 en u-værdi på 0,10 for nybyggeri.

Så som jeg læser reglerne, så er der lempeligere krav ved ændret anvendelse af eksisterende bygninger end ved nybyg.

​Så kravene er ikke at sidestille med nybyg. De er lempeligere ved ændret anvendelsesform.

Henrik, en go pointe at det måske kan komme ind under lempede krav. Men disse er fortsat langt mere restriktive end reglerne fra før 1970.

Så nok ikke krav om 400 mm isolering, men dog langt mere end hvad man brugte får 1970.
Trådstarter har på den måde en mulighed for en mindre ombygning for at få skuret med i beboelsen, men dog fortsat en ombygning for at kunne leve op til kravene, også de reducerede krav 🤗

MVH Njord
Annonce
Der er vel heller ikke et krav, at et bryggers skal være godkendt til beboelse?
Så spare man jo også lidt på ejendomsskatten, men skal man sælge huset, er det selvfølgelig en fordel med flest mulige m2, da der jo ofte fokuseres på kvm prisen.

Vi prøver igen, i morgen --
njord skrev den 10-04-2021 17:52:27

Henrik, en go pointe at det måske kan komme ind under lempede krav. Men disse er fortsat langt mere restriktive end reglerne fra før 1970.

Så nok ikke krav om 400 mm isolering, men dog langt mere end hvad man brugte får 1970.
Trådstarter har på den måde en mulighed for en mindre ombygning for at få skuret med i beboelsen, men dog fortsat en ombygning for at kunne leve op til kravene, også de reducerede krav 🤗

 Meget enig.

Tænker dog at de mere lempelige krav er at gå fra “mission impossible” til noget der “måske” kan klares med brug af f.eks. kingspan isolering de steder hvor det kniber med pladsen? 

280 mm Rockwool burde kunne klares med 130-140 mm kingspan. Og dermed er det kun en 3-4 ekstra centimeter der skal findes?
Jeg har lavet en garage om til bryggers og må bl.a. betale mere i forsikring, da udhuse erstattes lavere ved brand. 
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis