Jeg har fået mig en Radon måler og har et gennemsnit på omkring 140bq/m3, med max på 260bq/m3 indtil videre.
Udluftning virker selvfølgelig, men hvis jeg skal holde mig under 100, så skal jeg nok lufte ud 3-4 timer dagligt og det er ikke rigtigt muligt med det vejr der er. Der hvor grafen er grøn, var en dag med sol, hvor jeg havde hoveddøren åben 5-6 timer.
Jeg skal til at lave bad og køkken om et par måneder og tænker at lægge rør under isolering og så lave passiv udsugning i første omgang, når nu jeg alligevel har brudt det hele op. Det bliver lavet så jeg senere kan sætte blæser til (det bliver ikke muligt at lukke alt ved hjælp af radonspærre i hele huset).
Er der nogen der har lavet noget passiv udsugning selv, der kan sige om, om det gør nogen mærkbar forskel? Og evt. nogle tips og tricks hvis i har gjort noget i det.