Indbygge fald i fundamentet på en sauna (tilbygning) - van(d)vittigt?

Jeg er ved at planlægge en tilbygning til mit hus, som skal indeholde en sauna (et rum) med vinylgulv som skal have fald til det ene hjørne, så man kan smide en spand vand ind over gulvet og det så løber ud. Under vinylgulvet lægges krydsfiner - afløbet i hjørnet tæt på huset skal blot løbe ud i baghaven, evt. sættes et rør i jorden ned til et frostfrit lag, men ikke tilslutning til kloakering (behov for lille).

Nå, men en ide, der dukkede op da jeg skulle planlægge fald på gulvet hen imod hjørnet var at jeg i stedet for at først lægge fundamentet (regler osv. lidt som en terrasse) og så lægge lister der skaber fald, så kunne jeg bygge faldet ind i konstruktionen, dvs. hele molevitten har et lille fald i stedet for at være i vater.

Har diskuteret det med min nabo, som synes jeg er vanvittig og mener det er umuligt at styre projektet hvis alting ikke er i vater. Jeg ville selvfølgelig tage højde for det ved taget, som jo alligevel skal have et fald i den modsatte retning.

Er jeg tosset eller er min nabo en bangebuks?

Kurt

2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Umiddelbart synes jeg det virker som en lidt fjollet ide. Der er vel ikke som sådan noget galt for at gøre det, men den indbyggede skævhed kommer jo til at forfølge dig både på taget og i væggene.
Det er sikkert ikke umuligt, men et godt fundament er altså bare nemmere at bygge op på. 

Jeg tænker umiddelbart at det kan blive lidt noget rod, og at det er nemmere bare at lave faldet med de lister bagefter. Afløbet kunne du måske lave til en faskine, hvis du nu ikke tænker det er fedt med vand direkte på plænen.
Tak for svar, ja en faskine var lige hvad jeg havde tænkt mig, men kendte ikke ordet, tak for det.
Vandet ville løbe ud på et stort areal med SF sten, hvor ingen kommer, så ikke så vigtigt.
OK, så en stemme imod fald i fundamentet.

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis