Etablering af søjle til ny bjælke

Hej folkens
Jeg skal til at fjerne en “let bærende” væg fra vores carport og bagefter lave carporten om til en garage.
Jeg har for længe siden haft et ingeniørfirma til at udregne at der skal ilægges en HEB180 bjælke på tværs i rummet, og den skulle lægges af på bagmur.
Så langt så godt. Men har fundet ud af nu, at jeg kun har en bagmur at lægge bjælken af på i højre side (se billede). For eftersom vores carport ligger højere end huset, så hvis jeg laver et hul hvor bjælken skal ligge, så ender jeg direkte på taget af vores hus :(. Så det er bare en skalmur øverst oppe.
Så jeg kan ikke se anden vej end at etablere end søjle i venstre side (ind mod huset)?
Har i nogle ideer til hvordan jeg løser det?

(Ingeniørfirmaet som lavede beregningerne kan desværre ikke hjælpe mig)

Den røde streg på tegningen er den væg som skal fjernes.

Evt kan bjælkes lægges på samme sted, som den væg der skal fjernes, hvis man kan udnytte fundamentet under den væg der skal fjernes.

På forhånd tak :)
15 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Har du helt opgivet at forstærke dine eksisterende spær, så du kan undgå bjælken?
Det er simpel beregning for folk der kan. En søjleberegning er endnu simplere. Tilbage til din ingeniør.

Søren O
Hej Søren
Tak for din besked.
Har ikke helt opgivet det, men har så sent som i dag snakket med et ingeniørfirma, som ikke mente de kunne/ville regne på at forstærke de eksisterende spær.
Det var lidt alla “ nye spær eller stålbjælke”:
Men man skulle tro at krydsfiner sat på hver side af spæret (i forbandt) i hele længden, vil give et meget stærkt spær.

Er det virkeligt ikke muligt at regne på det?
Er der en venlig sjæl som kan lave en beregning og løsning på en søjle som ved max belastning skal holde til 30kN ved 1,5 sne?
En galvaniseret IPE bjælke, fx IPE140. Med påsvejst plade på. Støbt ned i et punktfundament, fx 35x35cm. Evt også vedhæftet ind i murværket. Lyder det helt tosset?
Jeg ville lave søjlen i samme dimension som bjælken. Så er det let at lave en god kontaktflade. 35 x 35 virker lidt småt mht jordens bæreevne måske 50 x 50?
Og ja, hvis du har mulighed for at køre den fast i eks. Murstenvæg vil der nok hjælpe gevaldigt på stabiliteten.
Annonce
En belastning på 30 Kn svarer til 3 tons, så der er en minimal belastning.

Søren O
En belastning på 3000kg og en et punktfundament på 35x35cm giver en belastning på jorden på 2,45 kg/cm2. Hvis du vælger et fundament på 50x50cm, får du en belastning på 1,2 kg/cm2. . Med en belastning mod jorden på 1,2 kg/cm2 er du på den sikre side. Hvis du støber søjlen ind i betonen, behøver du ikke at fæste den til muren.

fase
Tusind tak for svarerne.
Så lad os antage at jeg laver fundamentet min. 50x50. Er det så nok at det placeres i 1m dybde (lerjord), og det så kun er 50cm højt i den fulde bredde på 50x50? For jeg skal isolere gulvet, og vil helst have isolering og det støbte gulv indover fundamentet.
Skal stålbjælken bare sættes ned i den våde beton? Skal den armeres med armeringsstål?
skal det være en stærk betonblanding?

Tænker at købe en HEB140, med påsvejst topplade som søjle, så den vandrette bjælke boltes sammen med denne.
Tænker også at bolte søjlen fast til muren, som ekstra sikring.
Du kan forsyne din søjle med en bundplade, som du borer tre huller i. I betonen støber du tre gevindstænger med møtrikker, som  bruges til at fastgøre og justere søjlen med. Når søjlen er i lod og har den rette højde støbes resten af betonen. Den resterende beton behøver ikke være 50x50. Betonblandingen kan være cement, sand og ærtesten i forholdet1:3:5. Du behøver ikke grave længere ned end fundamentet på 50x50 kan blive 20 - 30 cm tykt.

fase
Jeg ville grave huller til fundamentet og sætte søjlen op og bjælken på plads klodser det hele op og hælde beton i hullet. Der skal bare være en plade i begge ender så kan det rigeligt holde

Hjemmelavet er ikke nødvendigvis et kvalitetsstempel.

Der er yderligere 5 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også