Støjkondensator mod blinkende LED-spots

Hej
Vi har en del spots i huset både 230v og 12v. For nogle år tilbage skiftede vi de fleste 35w halogenpærer ud med LED-pærer. Denne udskiftning gjorde, at pærerne stod og blinkede eller lyste svagt selvom der var slukket for strømmen.
Dette skyldes åbenbart at der er monteret lysdæmpere, som sender lidt krybestrøm ud i ledningerne. I første omgang løste jeg problemet ved at en af pærerne i hvert rum ikke blev skiftet og derfor stadig var en 35W halogen. Denne halogenpære kunne absorbere krybestrømmen så ingen af pærerne lyste eller blinkede.

Nu - nogle år efter - finder jeg så ud af, at man kan montere en støjkondensator, som kan udligne den krybestrøm der er i systemet. Jeg har derfor købt dem som ses i dette link: Støjkondensator - link

Jeg har nu forsøgt at montere støjkondensatoren i vores entre, hvor der er 3 stk. 3,3w LED-spots 230V. Der var ingen virkning, så jeg prøvede at montere 2 stk. sammen - nu stoppede blinkeriet, men der var stadig meget svagt lys i to pærer, når man slukkede på kontakten. Jeg monterede nu 3 stk. sammen og der er nu kun et svagt lys i en af LED-pærerne. Det kunne godt tyde på, at den kunne bruge en mere.

Mine spørgsmål til jer er så:
Er det usmart at montere så mange kondensatorer sammen eller kan jeg roligt montere en nummer 4 i rækken?
Er det normalt, at der er så meget krybestrøm, som skal fjernes? Synes næsten alle støjkondensatorer til dette formål er af samme styrke (100nf el. 0,1 uf) 
Bør man hellere finde en kraftigere støjkondensator (f.eks. 400nf) end flere små?
Vil de måske fungere bedre i de rum, hvor vi har 12V spots?

Håber nogle af jer kan kaste lys over dette problem.
På forhånd tak.

Mvh. Flemming

10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det skulle vel ikke tilfældigvis være Philips pærer du har sat i? Dem har jeg selv haft bøvl med, hvor de blinkede, selvom jeg havde 3-4 kondensatorer på

 

Nej det er ikke Philips. Det er faktisk bare nogle billige "noname" pærer. Men har nu ikke mistænkt pærerne, da problemet er den krybestrøm, som er i ledningerne. Og dog, måske nogle nyere/dyrere LED pærer kan absorbere denne krybestrøm bedre?
bibihest skrev den 13-03-2021 10:59:47

Det skulle vel ikke tilfældigvis være Philips pærer du har sat i? Dem har jeg selv haft bøvl med, hvor de blinkede, selvom jeg havde 3-4 kondensatorer på

 Fik du løst det ved at skifte til andre pærer?

Hokra skrev den 15-03-2021 08:21:55

 Fik du løst det ved at skifte til andre pærer?

Ja, hos mig var det pærerne det var galt med. Selvom der stod de var dæmpbare, kunne de ikke sammen med lysdæmperen.
Jeg skiftede til Osram og kunne pille alle kondensatorer af igen og alt virkede


 

Du skriver at du har skiftet fra halogen til led og at du har lysdæmper.... 99 % af alle problemer ved skift er at den eksisterende lysdæmper IKKE  er beregnet til led så skift til en Led dæmper og problemerne forsvinder som oftest.... 
Annonce
bibihest skrev den 15-03-2021 08:44:23

Ja, hos mig var det pærerne det var galt med. Selvom der stod de var dæmpbare, kunne de ikke sammen med lysdæmperen.
Jeg skiftede til Osram og kunne pille alle kondensatorer af igen og alt virkede

Kan du huske hvilke Osram pærer du skiftede til?
Er din lysdæmper en LED dæmper? 

Hokra skrev den 15-03-2021 10:22:48

Kan du huske hvilke Osram pærer du skiftede til?
Er din lysdæmper en LED dæmper? 

 Ja min er LED dæmper, det kan også sagtens være den, hvis du har en gammel en.

Jeg købte nogle helt "standard" Osram i Jemogfix, tror ikke de hed noget specielt, tog bare de billigste for at prøve :)

 

Hokra er din dæmper en Led for hvis ikke... så er det der problemet ligger som jeg skrev ovenfor.. det er en kendt klassisk fejl at når folk skifter fra halogen til Led så opstår det så godt som ALTID problemer når man ikke skifter dæmperen..... med andre der skal bruges en Led dæmper til Led lyskilder.
mfrost skrev den 17-03-2021 17:31:34

Hokra er din dæmper en Led for hvis ikke... så er det der problemet ligger som jeg skrev ovenfor.. det er en kendt klassisk fejl at når folk skifter fra halogen til Led så opstår det så godt som ALTID problemer når man ikke skifter dæmperen..... med andre der skal bruges en Led dæmper til Led lyskilder.

 Tror desværre, at du har ret. Dæmperne er fra 2009 og monteret i forbindelse med opsætning af halogenspots, så det er helt sikkert ikke de nye LED typer.
Jeg var bare af den overbevisning, at problemet udelukkende lå i den krybestrøm, som de gamle typer lysdæmperne tilsyneladende sender ud i ledningerne. Derfor har løsningen i en årrække været at én af pærerne i hver serie af spots stadig var en halogen, som sagtens kunne absorbere denne krybestrøm som gav problemer.
Det var i forbindelse med en sprungen halogenpærer, at jeg begyndte at undersøge om denne krybestrøm ikke kunne fjernes på anden vis. I min søgen kom jeg forbi disse støjkondensatorer, som skulle kunne absorbere krybestrømmen, men jeg synes der skal mange til, hvis jeg bruger dem, som anbefales.
Måske skal jeg bare bide i det sure æble og skifte vores 7 lysdæmpere til LED typen   

Du kan tage én til at starte med og når du så ved den virker, er udgiften nok nemmere at sluge   

 

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis