Valg af fuge til omfugning

Hej
I vedhæftede dokument er et udsnit af hvor facade på vores hus. Jeg vil omfuge de ødelagte fuger, der især er på de to gavle.
Men hvilken fuge skal jeg bruge? blot en funktionsmørtel?
jeg er jo bange for at bruge en for stærk fuge ift. eksisterende, men det kan jeg ikke vurdere. Huset er fra 1912, men kan jo godt have været omfuget tidligere, synes især nord og syd facaderne er meget pæne.
Jeg havde en murer ude, der blot ville benytte en funktionsmørtel ufarvet. Men vil lige høre panellet 
Hej I vedhæftede dokument er et udsnit af hvor... Vis hele indlægget
21 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Brændte fuger betyder ikke nødvendigvis at de rager ud fra muren. De findes i utallige profiler dækkende fra udkragende til dybliggende.

Fællesnævneren er, at de er behandlet så profilen bevares bedst muligt.

Når dit hus er fra 1912 med de vedhæftede billeder, er jeg ret sikker på at du har brændte fuger. Det passer også meget godt med perioden som jeg kigger efter, og så er brændte fuger en detalje der adskiller dit hus positivt fra mængden.
Okay det giver mening. Så må jeg i tænkeboks fordi havde under alle omstændigheder tænkt mig at gøre det selv, og så tage et område ad fangen og så må det tage den tid det tager, hvor jeg starter med de to gavle som er hårdest ramt.
Så er det blot om jeg kan mestre det at brænde fugerne som lægmand
Det kan du godt. Alene det du nævner at du går i tænkeboks er et godt udgangspunkt.     Det er som sagt ikke raketteknologi. Du kan eventuelt starte med en prøve så du får fornemmelsen.

P.S. Vælger du en fremspingene fuge, kaldes de hamborgfuger som giver en reliefvirkning. Afhængig af hvor du bor, bør du undersøge om dit hus var var under indflydelse af tyske eller sønderjyske håndværkere.

Det koster kun lidt hovedbrud, men du høster stor respekt blandt bygningsnørder.   
Hehe ja tak, tror det bliver en hul-kehl fuge, det er nok det der er brugt her. Men synes end ikke jeg kan finde de brændejern nogen steder
Originale brændejern er vanskelige at finde. En duelig smed og en håndfuld bajere skal nok skaffe dig de brændejern du ønsker.   
Annonce
Nu har jeg nærstuderet dine billeder flere gange, og jeg kan altså ikke se, hvad der skulle indikere at det er brændte fuger.
I mine øjne er dine fuger helt almindelige, omend veludførte fuger. At huset er fra 1912 er i sig selv næppe nogen garant for brændte fuger.
Men helt klart fint, hvis du vil give dig i kast med at lave det, - hvis det lykkedes så kan du med god grund klappe dig selv på skulderen, - men du må nok også forvente en noget længervarende arbejdsproces ( som i betydelig mere besværlig).
djaydjay skrev den 11-03-2021 22:43:42

Nu har jeg nærstuderet dine billeder flere gange, og jeg kan altså ikke se, hvad der skulle indikere at det er brændte fuger.
I mine øjne er dine fuger helt almindelige, omend veludførte fuger. At huset er fra 1912 er i sig selv næppe nogen garant for brændte fuger.
Men helt klart fint, hvis du vil give dig i kast med at lave det, - hvis det lykkedes så kan du med god grund klappe dig selv på skulderen, - men du må nok også forvente en noget længervarende arbejdsproces ( som i betydelig mere besværlig).

Det må du forklarer nærmere. Perioden og stilen passer. Det samme gør det håndsværksmæssige. Hvad gør at du kan så tvivl om brændte furer? 

Nej - brændte furer tager ikke længere tid at udføre en andre furer. Hvad bygger du din påstand på?
Mini Me: Havde den video eller noget lignende været tilgængelig for mig dengang, så havde huset set lidt anderledes ud nu. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
Rantzau skrev den 11-03-2021 22:54:54

Det må du forklarer nærmere. Perioden og stilen passer. Det samme gør det håndsværksmæssige. Hvad gør at du kan så tvivl om brændte furer? 

Nej - brændte furer tager ikke længere tid at udføre en andre furer. Hvad bygger du din påstand på?

 Der er 4 billeder af noget ganske almindeligt murværk med fuger i varierende stand, der er intet der signalerer brændte fuger, - så jeg kan ikke se hvad du mener med stilen. Og du vil vel ikke postulere at alle huse fra 1912 har brændte fuger ? 

Selvfølgelig tager det længere tid med brændte fuger for en amatør, - der skal hele tiden holdes styr på temperatur på fugejern, der skal skiftes fugejern, der skal dyppes i linolie, - det skal gøres på rette tidspunkt efter fugen er lagt i, ellers skal der kradses ud og laves om.
Og sætter du to proffer over for hinanden, så er der ingen tvivl om, at ham med den almindelig trykkede fuge er først færdig. 

Billede af facaden mod syd viser helt klart spor efter brændte fuger. De andre vægge viser forvitring af fugerne i forskellige grader. Jeg har ikke påstået alle huse fra 1912 er med brændte fuger, men dem der findes bør man bevarer.

Fuger i blank mur er en markant detalje på samme måde som eksempelvis vinduer, der ved forkert valg forarmer huset, det er bare ikke alle der kan se forskellen.

Mit råd til Benner88 er stadig at få fastslået om fugerne er med kalk- eller bastardmørtel inden omfugningen. At noget tilsyneladende er kompliceret er ikke nødvendigvis det samme som at det er så umuligt at man opgiver på forhånd.

Mit råd er også at gå efter den rette løsning i stedet for den letteste.

Der er yderligere 1 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis