træskiver til terrasse

Jeg har fældet et æbletræ, som var blevet for gammelt. Nu vil jeg skære skiver af stammen, som jeg vil bruge til at lægge en lille terrasse i haven til en bænk. Jeg har en kædesav, men bliver det pænt nok? Skal jeg hellere bruge en bajonetsav eller bliver jeg nødt til at save i hånden? 
9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Du spørger om det bliver pænt nok med kædesaven. Brugte du ikke kædesaven til at fælde træet, for så kan du se snittet og bedømme, om du synes snittet er pænt nok. Ellers laver du et snit med kædesaven og bedømmer, om snittet er pænt nok.

fase
Kædesav eller håndsav. Bajonet sav kan ikke save lige.
Men når dine overarme syrer til ved brug af håndsaven, så sætter du nok kvalitetskrav lidt ned og bruger alligevel kædesav.  
Det bliver naturligvis pænest hvis du har filet kæden forinden. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Jeg har ikke selv erfaring med at anvende træ fra æbletræer men når man slår op på Google virker det til at det kun anbefales til indendørs formål fordi det nemt rådner.

Se fx 
https://www.trae.dk/sporgsmal/kan-man-bruge-aebletraeets-ved-til-traeprodukter/

Hvis du faktisk har en pæn stamme er det måske bedre for dig at sælge æbletræet og købe noget mere hårdført træ til din terrasse

Ask
Tak for info om æbletræ. Jeg har også nogle stammer af pil, så måske er de bedre egnede. Jeg tror jeg tager dem så.
Vær lige opmærksom på at pil skyder gladeligt, fra stammen, selvom det har ligget et stykke tid, når det får kontakt med bare noget der minder om jord og fugt.

Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
Annonce
Altså, hvis det kun er eet æbletræ, så kan det vel ikke så stort et arbejde,. Hent kædesaven, skær træet i skiver og læg den lille terrasse, det kan vel bare blive til et par kvadratmeter. Så sætter du bænken på terrassen og laver en kop te og læser en bog. Og jeg tror du vil synes at dit gamle æbletræ er blevet til det flotteste sted i haven. God fornøjelse.

Venlig hilsen
Knud
Pil er bare noget af det ringeste i  forhold til at modstå fugt og råd. Bøg er også rådnet væk på ingen tid hvis det bare ligger ude i det fri.

Mange hilsner Kovas,

I et diktatur må ingen sige sandheden.
I et demokrati må alle lyve.
KK Steincke.
I mit barndomshjem lavede min far en lignende belægning, skåret at gamle elmaster og de var imprægneret med nogle aldeles skrappe sager, som for længst er forbudt og på trods af denne kraftige trykimprægnering, rådnende de alligevel efter en årrække, måske fordi imprægneringen stille og roligt blev vasket ud af regnvand. Så jeg kan kun fraråde dig at bruge endetræ udendørs. Kun ganske få træsorter tåler jordkontakt, så som eg og teak. Hilsen Johnny 

Johnny cnc
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis