Skimmel på fuge i vindue

Kære LDS'ere

Jeg har i vores nykøbte hus fra 1977 i køkkenet opdaget noget der minder om skimmel på fugen i et hjørne af vinduet. Der er i 2016 isat nye træ/alu vinduer.

Jeg hsar forsøgt at vaske det af med Rodalon, men det hele forsvandt ikke, se resterne på billedet. Her 2 måneder senere er der kommet mere skimmel i området og jeg kan også se at der er fugtigt omkring hele fugen øverst oppe i vinduet.

Vi døjer ikke med kondens i vinduerne om morgenen eller på andre tidspunkter, udover den sædvanlige lave mængde der kan opstå om natten.

Skal jeg forsøge at vaske det af igen med noget endnu kraftigere stads, eller bør jeg overveje at fjerne fugen og smide en ny i?

Her er et billede af hvordan der ser ud i dag.
8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg tror du må undersøge årsagen - enten har du en kuldebro - jerndrager eller manglende isolering - eller også er der noget utæthed omkring tagfoden. Det kommer ikke af sig selv, og det burde ikke være et problem i et opholdsrum/køkken. 

Mvh Troels
Enig med TRRA men hvis der ikke kan findes noget så kan det løses ved at male området med en antiskimmel maling. Den kan der ikke gro sådan noget på.

Du kan iøvrigt ikke vurderer om du har fået svampen væk udfra farven. Rodalon kan nemt dræbe svampen mens misfarvninger er mere genstridig. Jeg har bedre erfaringer med cilit Bang mug og skimmel til at fjerne misfarvning

Ask
TRRA skrev den 05-03-2021 15:39:03

Jeg tror du må undersøge årsagen - enten har du en kuldebro - jerndrager eller manglende isolering - eller også er der noget utæthed omkring tagfoden. Det kommer ikke af sig selv, og det burde ikke være et problem i et opholdsrum/køkken. 

 Det er også det der var min tanke omkring skimmeldannelsen.

Som det fremgår af mit profilnavn er jeg ikke den stærkeste på området, så hvordan tjekker jeg om der er kuldebro i form af jerndrager eller manglende isolering?

Kan jeg tjekke det ved at fjerne fugen eller skal der mere drastiske metoder til?
Der afhænger lidt af hvad der er bagved fugen og hvad du kan se der.

Helt ærligt med det omfang ville jeg nok bare enten finde noget fuge der er anti skimmel eller give fugen et lag anti skimmel produkt også komme videre.

Det breder sig jo tydeligvis ikke rigtig så problemet er ganske lokalt 

Ask
Du er nødt til at undersøge årsagen til skimmeldannelsen under alle omstændigheder... Og hvis ikke du selv kan eller har mod på det er der fagfolk der kan gøre det for dig forholdsvist billigt. Det er hverken sundt for krop, sjæl eller pengepung at lade sådanne problemer være eller blot male dem over....
Annonce
Jeg fjerner fugen og ser på det. Jeg synes også omfanget er virkelig småt og ikke udbredt.

Under alle omstændigheder bliver det en antiskimmelfuge, hvis jeg kan finde sådan en :-)

Tak for hjælpen!
Du kan nemt få antiskimmel fuge som silikone.
Det hedder typisk sanitetsfuge, sanitetssilikone eller lignende fordi det oftest bruges på badeværelser

Normal ville man bruge en akrylfuge på vinduet der, men der er intet galt med en silikonefuge bortset fra at du ikke kan male den over.

Ask
Hvis du kan låne et varmekamera, vil du kunne se om der er kuldebro.


Mvh Troels
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også