Gammelt lampeudtag

Kære alle

Jeg er flyttet ind i en lejlighed i København af ældre dato og er i gang med at sætte lamper op. I stuen er dog et (gammelt) lampeudtag uden noget egentlig dæksel, som jeg ikke har set magen til før, og som jeg ikke er sikker på, hvordan jeg skal gribe an. Som det fremgår af billederne, stikker det nærmest ud af loftet, og der sidder allerede tre stofledninger i, som også fører op til loftet (muligvis den faste installation). Derudover sidder en stump af en blå ledning i, som jeg formoder er fra en tidligere lampe.

Jeg kan ikke se nogen mærkninger (M1/M2/L/N/0), men de kan være dækket af maling. Jeg antager, at den blå restledning fører op til nul-klemmen, men jeg ved ikke umiddelbart, hvor faselederen skal føres hen. Der kan jeg selvfølgelig prøve mig frem. Min største bekymring er dog de tre stofledninger, som muligvis er en del af den faste installation.

Er der nogen, der kan hjælpe mig? Og er det overhovedet forsvarligt, at jeg selv forsøger at sætte en lampe i, eller skal jeg få en autoriseret elinstallatør til at klare arbejdet?

Mange tak på forhånd.

Med venlig hilsen
Simon
Kære alle Jeg er flyttet ind i en lejlighed i... Vis hele indlægget
15 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Naturligvis må der laves en knude på en lampeledning.   

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Ja selvfølgelig må der slås knuder på ledninger, kabler osv - så længe de ikke anvendes til elektriske formål. Hvis de indgår i en elinstallation bruges andre egnede metoder/materiel til aflastning og oplægning som overholder bøjningsradius mv.
elgiraffen, kan man gå ud fra at du er uddannet elektriker?  Hvis du er elektriker, går jeg ud fra, at du kender forskel på kabler og ledninger. Jeg er fult ud klar over, at der findes andre metoder til aflastning end en knude, og Erik har heller ikke sagt at der skal laves knuder på kabler.
I øvrigt er din metode med at slå udtaget i stykker  og forsyne de vulkaniserede ledninger med krympefleks ikke anbefalelsesværdig, fordi de ledningers isolation er utrolig skrøbelig. Så lad udtaget sidde eller træk nye ledninger i, hvis det er muligt.

fase
Jeg må hellere bekræfte at jeg er elektriker nu hvor jeg har vovet at blande mig i jeres forum:) Vi kan ikke skifte ledninger til klemliste eller fittingsinstallationer hver gang vi skal tilslutte en lampe til et gl tilslutningssted. Derfor kan det være en god løsning at montere krympeflex individuelt omkring hver ledning (uden opvarmning) og føre dette 3-5 cm op i røret netop fordi isolationen er skrøbelig der. Derudover er det gl påmonterede udtag nedslidt, overmalet og ikke berøringssikkert, ligesom det ofte volder lægmand problemer at tilslutte i det. Men mit forslag kan være autorisationskrævende, så det må være op til spørger hvem og hvordan det løses.

Det er åbenbart ikke længe siden, du blev elektriker. Selvfølgelig skal du blande dig i diskussionerne om elinstallationerne. Det betyder ikke at alle er enige med dig. Det bliver du nødt til at leve med. Dit råd med at forsyne vulkaniserede ledninger med krympefleks uden opvarmning, kan jeg ikke være enig med dig i. At lampeudtaget ikke er berøringssikkert, får mig til at spørge dig om, hvor tit du er udsat for at berøre klemmerne i et lampeudtag. Der er tusindvis af berøringsfarlige lampeudtag i det ganske land. Dit forslag ikke alene kan være autorisationskrævende, der er autorisationskrævende, da det er indgreb i den faste installation. At udtaget er overmalet gør det ikke uanvendeligt. Dit forslag er i mine øjne et udslag af dårligt håndværk. Havde du foreslået at erstatte det gamle udtag med en udløbsroset, så der mulighed for at tilslutte en lampe til de klemmer, der til rådighed, ville jeg være enig med dig. 

fase
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også