1. Forum
  2. Bolig
  3. Værktøj og maskiner

Slibning af stemmejern - bænksliber?

Hej.

Hvordan sliber man stemmejern korrekt, så de bliver perfekt skarpe?

Jeg er i tvivl om hvorvidt en bænksliber er det rette værktøj til slibning af stemmejern. Nogen taler for andre imod, - hvad er mest optimalt?

Jeg er med på, at stemmejernet skal afsluttes på en karborundumsten. (Allerhelst en diamantsten hvis de ønskes endnu skarpere).

Men skal de på noget tidspunkt på en bænksliber?
Skal de på bænksliberen allerførste gang man tager et nyt stemmejern i brug? Eller skal de på bænksliberen med jævne mellemrum? Eksempelvis når de har været på slibestenen en 4-5 gange, så tager man dem herefter over på bænksliberen igen?

Hvordan får man de knivskarpe stemmejern? Er bænksliberen overflødig og skal man i stedet anskaffe sig nogle diamantsten? Eks. En grov på 300. Finere på 600 og en meget fin på 1000?
Håber der er en dygtig håndværker som kan komme med den korrekte fremgangsmåde og fortælle mig om en bænksliber er nødvendig eller ej.
Tak og god weekend.
17 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg har en bænksliber hvor den ene sten er langsomt gående og kører  i vandbad. Det fungerer godt. Men ellers er den hurtig gående grove sten ikke noget der skærper en stemmejern. Det er kun hvis denne har været brugt til at hugge en søm over med, så der er blevet en hak i ægget. Så skal der rappes noget af, men man skal dyppe spidsen ofte i kold vand for at den ikke bliver varm, for så ødelægges hærdning.
Ellers bruges karborundum sten, som smøres med vand. stemmejern køres rundt i cirkler, og med samme vinkel som den oprindelig har. Til sidst en lille tur på modsatte side med helt flad slibestilling. Så kommer en eventuel anlagt slibe æg of på bagsiden. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Okay, så en bænksliber er unødvendig og bruges kun hvis stemmejernet har fået større skrammer?
diamantsten er at foretrække frem for en karborundumsten, ik?
Hvad med belgisk brok?
For 50 år siden var jeg snedker og har vist ikke helt glemt det hele, selv om jeg siden da har beskæftiget mig med andet.
Vi sleb altid stemmejern op på bænksliber, når de var ved at være godt brugte. Vi havde både en grovere og en finere sten på bænksliberen. Alt efter hvor meget den trængte anvendte vi den ene eller den anden.
Herefter fik den på karborondum stenen. Både på den grove og den fine side. Samme omgang fik høvljernet.
Det var ikke noget selvopfundet, det var også sådan vi lærte det på snedkerskolen.
Fordelen ved først at slibe på bænksliberen er den krumning, som kommer i forbindelse med slibningen. Når man efterfølgende sliber på karborondum stenen skal den kun slibe på de 2 kanter og ikke på hele fladen, hvilket gør det noget lettere at få et godt skær. Jeg vedhæfter en lille tegning som viser, hvorledes skæret så ud og pilene viser, hvor slibningen på karborondum stenene så foregik.
Efterfølgende sleb man den så op på karborondum sten, indtil man kunne se, at nu var der ikke noget krumning tilbage, således at man sleb på hele fladen. Så måtte den have en ny tur på bænksliberen.
Husk at have en skål vand stående, som du hele tiden kan dyppe stemmejernet i, da det meget hurtigt kan blive for varmt . Hvis det når at blive misfarvet, bliver metallet svækket, og så er man faktisk nødt til at slibe endnu mere, for at komme forbii det svækkede stykke.
De nye slibemaskiner med langsom rotation og i vandbad, er kommet til efter min tid i træbranchen, så om de der bedre skal jeg lade være usagt, da jeg stadig bruger den gamle metode.
Der ligger i øvrigt en del vejledninger på youtube, som man måske kan lære af, men jeg har ikke selv gennemset dem.
Kurt B. Andersen
Tak Kurt. Lige præcis det du nævner og forklarer, er også sådan jeg har forstået ideen med bænksliberen.
At bænksliberen altså bruges til at stemmejernet får en god krumning hvorefter man så sliber på en sten og får en god knivskarp spids. (Bænksliberen i sig selv gør ikke stemmejernet super skarpt, da stenen er for grov, men den skaber det første værdifulde step, - nemlig krumningen)
Når man har krumningen skal man som du nævner heller ikke slibe et så bredt stykke på slibestenen. Når man har en krumning siger min logik mig også, at man har nemmere ved efterfølgende at få en endnu skarpere fas på stemmejernet.

Jeg har set en del videoer på slibning af stemmejern men synes jeg får mange mange forskellige bud. Både med og uden bænksliber. Paul sellers som er meget respekteret på YouTube, bruger eksempelvis ikke bænksliber men udelukkende slibesten/papir. Også ved ibrugtagning af helt nye stemmejern. Her sliber han meget på den plane side først, for at opnå en helt flad og plan side på stemmejernet. Herefter sliber han aldrig den side igen, men udelukkende fasten på 3 forskellige diamantsten. 300/600/1000. 

Kej Kurta. Tak til en med erfaring og lærdom. Så lærte man det og en skidegod forklaring. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Annonce
Jeg ville aldrig bruge en bænksliber til stemmejern. Den kører for hurtigt og dermed er riskoen for at varme jernet for meget (det bliver blåt) alt for stor. Ikke mindst på smalle jern, hvor æggen er meget lille, og så mister det sin hærdning.
Jeg bruger denne metode, fordi den er nem og sikker og uden at bruge en formue...
Et stemmejern skal vedligeholdes, men det tager et halvt minut at vedligeholde æggen, på den fineste papir lige inden du skal bruge det, hvorimod det tager rigtig lang tid at slibe jernet op fra bunden.
Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
Tak for svar Henrik og alle I andre. Det sætter jeg pris på. Et andet spørgsmål, sliber I på diamantsten? Karborondumsten? Eller belgisk brok? Og kan I eventuelt forskelle hvad forskellen er - og hvorfor det ene er bedre end det andet? Jeg tænker det skarpeste resultat opnås på på enten diamantsten eller belgisk brok?
Da mine slibesten er ca. 50 år gamle, kan jeg simpelthen ikke huske, hvad de hed.
Vi brugte 2 slags. En med dobbelt belægning, som jeg mener var karborondum sten, samt en til finslibning, som er sort og ens på begge sider til finslibning. Ligner nærmest skifer i farven og er meget hård.
Først fik den på slibebænken og så 4-5 strøg på den grove sten - ingen strøg på bagsiden.
Herefter blev stenen vendt og man sleb videre. Først en del strøg på forsiden og få på bagsiden for at få graten slebet væk. Det gjorde man en del gange, hvor man hver gang tog færre og færre strøg. Hvis jeg f.eks. startede med 10 strøg, så var det 8-6-4-2.
Herefter fik den så på den fine sten den sidste polering. Det var fuldstændig samme princip - start med mange strøg og slut med få, og hele tiden kun få strøg på bagsiden.
Når man var færdig testede man lige ved at stryge den hen over hårende på armene, som så bare skulle forsvinde som dug for solen. 
Kurt B. Andersen
Yes - din sorte slibesten er skiffer. Dem har jeg et pænt udvalg af, og jeg passer godt på dem. Samme kvalitet som nye er næsten umulige at opdrive.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Jeg har en rund og flad træskive, hvor der påføres diamantpasta i 6my kornstørrelse.
Jeg har den på en flange, så den hurtigt kan monteres på min trædrejebænk. Med ca 1000 omdr/min holder jeg de forslebne stemmejern /billedskærejern m. m. på den roterende skive, med skæret fra rotationsretningen, så man ikke risikerer at skæret hugger i skiven. Siden jeg fandt på metoden, har mine fine hvæssesten ikke været i brug. Æggen bliver spejlblank og barberbladsskarp. Jo finere overflade man kan frembringe, jo skarpere og mere holdbar bliver skæret.
Hilsen Johnny 
Johnny cnc
Der er yderligere 7 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele


Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis