Jeg er i gang med at isolere nogle rør der starter i den gamle stald, som er uisoleret, og ender inde i huset. Her kommer baggrunden så for mit spørgsmål. Det er lidt kringlet, men jeg håber jeg kan få det til at give mening.
Det er sådan, at den ene ende af huset er beboelse, og den anden er gammel stald. Midtvejs stikker en længe vinkelret ud, som der i dag er garage i. Her er beboelsen udvidet omkring halvanden meter til et langt, smalt vaskerum. De rør jeg er ved at isolere fortsætter i væggen mellem det lange vaskerum og den oprindelige beboelse. Væggen her er den oprindelige ydermur mod garagen. Foran denne viser det sig, at der er cirka 15 cm hulrum og så en gipsplade der er vandskuret. Røret hænger herinde og er fuldstændigt uisoleret. Nå, men i det mindste er det inde i beboelsen. Men det er det så faktisk ikke! For muren er fuldstændigt åben ud mod stalden! Dvs. i enden af muren er der bare et 20 cm bredt hul i hele murens højde, hvor rør og ledninger osv. er ført ind.
Jeg vil gerne isolere de her rør, men det kan jeg ikke komme til uden at rykke det hele op. Jeg synes også det er ringe, at der i en eller anden forstand er fuldstændigt uisoleret ud mod den uisolerede del af huset. Noget jeg kan gøre er at proppe enden af væggen til med isolering - så ville røret i det mindste ligge inden for den isolerede del af huset - men her ender vi så med det centrale spørgsmål: kan man til nøds argumentere for, at vandskuringen af gipspladen fungerer bare lidt som en dampspærre? For jeg har ikke lyst til at lave en masse ballade - men jeg har heller ikke lyst til bare at lade stå til, indtil der er tid i kalenderen til at bygge hele den her gipsvæg op igen. Og jeg har faktisk i det hele taget ikke nogen idé om, hvordan jeg får sat dampspærre op, når der kører så mange rør og ledninger derinde. Men det er heller ikke noget jeg har prøvet før. Måske viser det sig, at det slet ikke er så galt.