Mærkelig larm fra radiator (har forsøgt udluftning)

Hej LDS.

Jeg er netop flyttet i et rækkehus, som kører på gasfyr (Vaillant ecoTEC plus).
Vi bliver holdt vågen om natten af mærkelige lyde fra radiatoren på soveværelset.

Vi har lavet en udluftning af alle radiatorer i huset, fra kælder og op til 1. sal, uden at det gør en forskel.
Trykket på gasfyret er også inde for normalen.
Fyret har en dag/nat-indstilling, men radiatoren larmer både når den ene eller den anden indstilling er aktiv.

Radiatoren bliver fint varm, så den virker egentlig som den skal, men den laver de mærkeligste lyde, og de er ret høje - det er dog den eneste radiator i huset der gør det.

Jeg har forsøgt at optage lydene, som I kan høre her: Radiatorlyde.mp3

Mit eneste ufaglige bud er at radiatortermostaten skal skiftes, men ved ikke om I har andre gode idéer?

På forhånd tak.
8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
HAHA! Det lyder som en seriøs omgang dårlig mave! :-O Nej, spøg til side, må være vildt enerverende at høre på, det lyder som vandpjaskeri blandet med noget mekanisk støj, og det kan indikere, at der er luft i systemet et eller andet sted, og at det måske påvirker funktionen af en ventil. Hvis du ikke selv kan fikse det, så få fat i en VVS'er, for den slags kan drive en helt kukuk over tid! :-)

Hellere leje end at bo på gaden.
Kolding75 skrev den 24-02-2021 14:15:40

HAHA! Det lyder som en seriøs omgang dårlig mave! :-O Nej, spøg til side, må være vildt enerverende at høre på, det lyder som vandpjaskeri blandet med noget mekanisk støj, og det kan indikere, at der er luft i systemet et eller andet sted, og at det måske påvirker funktionen af en ventil. Hvis du ikke selv kan fikse det, så få fat i en VVS'er, for den slags kan drive en helt kukuk over tid! :-)

Jo tak, det er til at blive skør af - er netop flyttet fra en lejlighed hvor naboerne var skyld i at jeg skulle sove med ørepropper hver nat, hvilket jeg havde håbet ikke var nødvendigt her ^_^

Men, vi har allerede forsøgt at udlufte hele systemet, og der kom ikke det mindste luft ud, kun vand.

Hvis der ikke er andre som har nogle gode bud, må vi jo tage fat i en VVS'er, slevom jeg havde håbet på at det var noget jeg kunne lave selv :-)
Du kunne jo prøve at bytte rundt på to termostater, og se om lyden følger termostaten - så ved du hvad problemet er, og kan let selv fikse det. Umiddelbart tror jeg bare ikke, at det er problemet, for en dårlig termostat vil normalt have svært ved enten at åbne eller at lukke for varmen. Mislyde i en radiator kommer som oftest fra pakdåsen (messingdimsen med stift i som sidder under termostaten) eller ventilen i tilløbet til radiatoren. Pakdåsen kan man selv skifte, der løber en smule vand ud, når man løsner den - hvis ventilen er defekt, så bliver man våd! At skifte ventilen er værre, da det kræver at en del af vandet tappes af systemet, hvis ikke man vil have det ud på gulvet.

Hellere leje end at bo på gaden.
Pakdåsen larmer ikke, men selve ventilen kan larme. Prøv at skrue temperaturen ned på termostaten, så ventilen er konstant lukket. Hvis larmen forsvinder er der stor sandsynlighed for at fejlen er i ventilen, som så skal skiftes.

fase
S. Fabrin skrev den 24-02-2021 14:48:27

Pakdåsen larmer ikke, men selve ventilen kan larme.
Hvis pakdåsen går stramt, så kan det få ventilen til at larme / hyle / suse.

 


Hellere leje end at bo på gaden.
Annonce
S. Fabrin skrev den 24-02-2021 14:48:27

Pakdåsen larmer ikke, men selve ventilen kan larme. Prøv at skrue temperaturen ned på termostaten, så ventilen er konstant lukket. Hvis larmen forsvinder er der stor sandsynlighed for at fejlen er i ventilen, som så skal skiftes.

Jeg har været ovre ved radiatoren og prøve at slukke den når den er i gang med at larme, og så holder det op.

Når du lukker ventilen og støjen hører op, tyder meget på, at ventilen er defekt. Jeg må gå ud fra, at du har kontrolleret, at pakdåsen virker, hvilket det tyder på, når du kan skrue ned for ventilen.

fase
Hvis ventilen lukker og åbner som den skal, så behøver den ikke være defekt. Et andet bud kunne være, at der ligger et fremmedlegeme i radiatoren, som bliver hvirvlet rundt af vandet der løber igennem. Men uanset hvad så skal du have en VVS'er ind og skille det ad, for at se hvad problemet er.

Hellere leje end at bo på gaden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis