Hej LDS.
Jeg er netop flyttet i et rækkehus, som kører på gasfyr (Vaillant ecoTEC plus).
Vi bliver holdt vågen om natten af mærkelige lyde fra radiatoren på soveværelset.
Vi har lavet en udluftning af alle radiatorer i huset, fra kælder og op til 1. sal, uden at det gør en forskel.
Trykket på gasfyret er også inde for normalen.
Fyret har en dag/nat-indstilling, men radiatoren larmer både når den ene eller den anden indstilling er aktiv.
Radiatoren bliver fint varm, så den virker egentlig som den skal, men den laver de mærkeligste lyde, og de er ret høje - det er dog den eneste radiator i huset der gør det.
Jeg har forsøgt at optage lydene, som I kan høre her:
Radiatorlyde.mp3Mit eneste ufaglige bud er at radiatortermostaten skal skiftes, men ved ikke om I har andre gode idéer?
På forhånd tak.