Håber der nogen som kan hjælpe mig lidt på vej, da jeg pt. har opgivet at finde frem til fejlen selv.
Jeg bor i ejerlejlighed, stue plan.
Jeg har igennem den sidste måned oplevet, at der hver morgen ligger omkring 0,5 dL vand på gulvet under mit underskab, ude på badeværelset.
Der er ingen utætheder i løbet af dagen.
Jeg har haft sat papir på diverse samlinger af rør mv. for at se, hvor vandet kom fra over natten - intet hjalp, papiret var knastørt men der var stadig vand på gulvet.
Hertil har der også været vand i den nederste af mine skuffer i underskabet - så vandet kommer oppe fra et sted.
Det kommer heller ikke nede fra da jeg hverken har gulvvarme eller overløb i gulvafløbet.
Der har været VVSer ude, som ikke har kunne finde fejlen. Han har dog skiftet mit afløbsrør, da han mente at utætheden var dér. Men det har heller ikke hjulpet.
Det jeg har forsøgt nu er at lukke for hhv. både varmt og koldt vand om natten, kun det varme eller kun det kolde - og her er det lykkes mig at stå op til et tørt badeværelsesgulv.
Jeg har også konstateret at vandet kommer i et tidsrum på mellem 04:00 - 07:00.
Er der nogen der kan komme med et bud på hvad pokker der kan være galt? Jeg er snart ved at blive vanvittig.
Jeg har et sidste bud på at det givet vis kan være en fejl i min vandhane, inde i den hvor varmt og koldtvands ledningen samles.
Men forstår stadig ikke hvorfor der kun kommer vand om natten og så i den lille mængde.