Skift fra lysdæmper til afbryder

Hej med jer.

Vi har to lamper i gangen. De er koblet til to forskellige lampeudtag, men begge lamper kan betjenes af to forskellige kontakter. Begge kontakter har lysdæmpere, men nu ønsker vi at skifte dem til almindelige afbrydere i stedet.

Her opstår problemet så. Jeg har nu fjernet lysdæmperen i den ene kontakt og sat en almindelig afbryder (LK Fuga 542 D 6001) i i stedet. Det har resulteret i, at ingen af de to afbrydere virker. I og med den ene afbryder stadig har en lysdæmper, er jeg i tvivl om problemet skyldes det (kombination af afbryder + lysdæmper i to forskellige kontakter koblet til samme lampeudtag), eller om jeg simpelthen har monteret afbryderen forkert.

I den kontakt jeg har ændret på, går fasen ind til stikkontakten, derefter til afbryderen og tilbage igen (rød/brun). Der er en blå nulleder til stikkontakten og en sort nulleder til afbryderen. Derudover er der jord til stikkontakten, og så to grå ledninger (mellemleder?), som tidligere var koblet til lysdæmperen, men som jeg nu har sat i en samlemuffe i stedet. Se evt.vedhæftede billeder nedenfor.

Hvad tænker I? Skyldes det, at begge lysdæmpere skal skiftes til afbrydere, før det virker, eller har jeg monteret den første afbryder forkert? På forhånd tak for hjælpen!

8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Velkommen på lds.
Når man skal rådgive om den slags så skal man være meget konkret i sin beskrivelse.
Den brune: I den kontakt jeg har ændret på, går fasen ind til stikkontakten, derefter til afbryderen og tilbage igen (rød/brun Tilbage til hvor er det tilbage til stikkontakt næppe. ?
Den sorte:  og en sort nulleder til afbryderen. Næppe Har du målt på den sorte siden du kan døbe den nulleder ?
Altså du har 2 lamper som tænder sammen, med lysdæmper i den ene ende og afbryder med fjeder i den anden ende, så lysdæmper kan styres derfra. ELLER
Du har 2 lamper som tænder hver for sig med hver sin dæmper.? ELLER
Du har 2 fjeder påvirkede kontakter ( som den viste) som styrer lysdæmper et andet sted ?
Det er de første ting der skal opklares.
Hvis det er første scenarie så kan du ikke bruge den afbryder som du viser ( er det den samme på billede 1 og 2 ? .


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Hej Erik.
Tak for svar og beklager, hvis beskrivelsen er for upræcis.

Der er tre rød/brune ledninger. Den ene går fra væggen til stikkontakten. Herfra går den anden fra stikkontakten til afbryderen (før lysdæmperen), og den tredje går herfra tilbage i væggen.

Jeg har ikke målt på den sorte. Det er helt klart muligt jeg tager fejl.

For at gøre det lidt mere klart:
Der er to lamper og to afbrydere. Før havde begge afbrydere en lysdæmper. Nu har jeg erstattet den ene lysdæmper med den afbryder, der er vist på billederne. Det er samme afbryder på begge billeder. Planen er også, at erstatte den anden lysdæmper med samme type afbryder. 

Afbryder 1 tænder/slukker begge lamper på én gang med et tryk.
Afbryder 2 gør præcis det samme som afbryder 1.

Du kan umuligt have haft 2 dæmpere som styrer de 2 samme lamper sammen.
Jeg vil gerne præcis kun vide hvordan det var før du skilte det ad , og hvis du kan huske det hvor de grå og den sorte sad i dæmper / afbryder
.Eller / og et billede af den anden afbryder / dæmper. bagfra med ledninger.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Hmm jeg er nu ganske sikker på, at begge kontakter kunne lysdæmpe og de styrede helt sikkert begge to de samme lamper før.

Her er et billede af den lysdæmper, jeg har fjernet. Jeg kan desværre ikke huske, præcis hvordan ledningerne var placeret, men de sorte, rød/brune og grå ledninger sad alle i lysdæmperen dvs. alle 6 indgange var i brug. 
Du kan have ganske ret i at begge kontakter kunne lysdæmpe. men ikke at der var 2 lysdæmpere som jeg opfattede det først.
Jeg er ret sikker på at det var en afbryder som styrede denne dæmper, måske den viste i 1. indlæg med fjeder.
Som jeg beskriver tidligere: Altså du har 2 lamper som tænder sammen, med lysdæmper i den ene ende og afbryder med fjeder i den anden ende, så lysdæmper kan styres derfra
Altså har du nu ønske om at de 2 lamper kan tænde begge steder altså det man kalder korrespondance. Dertil skal du bruge korrespondance afbrydere i begge ender. De har 3 klemmer til forskel fra den ene du har vist med 2 klemmer.
Vi har allerede et billede af ledninger ved kontakt 1. sort og 2 x grå. + brun blå og gulgrøn. de sidste 3 er standard så dem koncentrerer vi os ikke om.
Så for at kunne sige hvordan det skal monteres mangler et billede fra ledninger i 2. afbryder og eventuel at skrue lampeudtag ned og se hvilken farve der sidder i M1 bagfra.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Annonce
Ahh ja, nu forstår jeg, og jeg tror du har helt ret.

Jeg har lige åbnet den anden afbryder, og det er ganske rigtigt bare en afbryder med fjeder. Den ser sådan her ud:

Er løsningen så at købe to korrespondanceafbrydere, eller er det kun nødvendigt for den afbryder, der tidligere havde lysdæmperen?
Ja vi skal nok både skrive præcis og læse indlæg præcis.   
I sidste indlæg skrev jeg: Dertil skal du bruge korrespondance afbrydere i begge ender
Så det betyder 2 stk.    
Nu kan du få en foreløbig lednings montering.
I begge ender 
skal den sorte ledning i klemmen mærket med rød.
skal den /de grå ledninger i en af de andre klemmer. ( der er 2 huller til sammen klemme)
skal den /de brune ledninger i en af de andre klemmer.
De brune kommer i begge ender fra væg -> ud til stikkontakt -> op til afbryder -> måske til væg igen.
" en af de andre" betyder at det er valgfri hvilken der bruges til de grå eller brune. Kun den sorte er vigtig.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Super, det giver god mening. Jeg prøver at bestille to korrespondanceafbrydere og få dem monteret efter din vejledning.

Mange tak for hjælpen!
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis