Jeg skal til at indrette et lille værelse til TV-stue! Rummet er temmelig smalt, ikke mere end 2,75 m i bredden og ca. 4 meter langt. Da vi samtidig gerne vil bruge værelset som gæsteværelse i en snæver håndvending, har jeg tænkt på at lave en eller anden slags 3-længet (ell. u-formet) sofa/sidde/slængearrangement som spænder over hele rummets bredde. Til dagligt forestiller jeg mig at min kone og jeg sidder med ryggen mod endevæggen, med benene oppe og med kaffekopper og sager imellem os. Når arrangementet er udslået, bliver det til et 4-kantet sovepodium til vores børn og børnebørn. Umiddelbart er der jo ikke de store udfordringer i at lave et skelet med plader på, og så smække nogle skummadrasser ovenpå, men vi stiller store krav til siddekomforten, herunder madras, rygstøtte, hældning på samme, samt puder. Hvis der er stuveplads nedenunder til sengetøj vil det være helt ideelt. Ideer eller henvisninger til "lav-det-selv-sofaprojekter" modtages derfor med glæde.
Med venlig hilsen
Mogens Aagaard
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.