Almindelige rockwool plader lige så gode som rørskåle til varmerør?

Allan A
Allan A
18 8600
Jeg har nogle varmerør, jeg gerne vil have isoleret noget ekstra. De er i forvejen enten pakket ind i nok 1 eller 1½ cm af de der liggeunderlagsagtige skumrør eller også er de slet ikke pakket ind. Så det kan altså kun blive bedre, end det allerede er. En større del af rørene ligger gemt væk i små kanaler. Dvs. fx en lille gang på 30x30 cm oppe under loftet. Derfor tænker jeg, at det ville være rimelig nemt bare at stable nogle rockwool-plader rundt om, og det ser også ud til, at det ville være en ret billig løsning.

Spørgsmålet er, om en god rørskål med aluminium udenpå altid vil være bedre end bare at overlæsse røret med rockwool. Er der i øvrigt nogen forholdsregler jeg ville skulle tage? Fx en bestemt måde jeg skal lægge pladerne på for at få mest ud af dem?

Bonusspørgsmål: jeg har et andet sted, hvor rørene i forvejen har en ny rørskål med aluminium udenpå. Er der nogen gevinst ved at jeg pakker overskydende rockwool på disse? 
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Kermit_369
Kermit_369
1110 7860
For det første er jeg ikke sikker på at alu-folie i denne sammenhæng betyder noget som helst, ud over måske tæthed.

Du kan sagtens isolere som du beskriver. Der er to ting der betyder noget i denne sammenhæng, nemlig antal centimeter isolering og tæthed. Tæthed fordi det ikke nytter noget med en masse isolering, hvis der er sprækker i det.


 Topmålet af dovenskab er at gøre det rigtigt første gang

ev elmand
ev elmand
17913 7480
Skumrør skåle har en meget ringe isoleringsevne, derudover er de oftest utætte i hjørnesamlinger.. Jeg vil tro at 50 mm isover eller rockwool rør isolering er 4 gange så god. Og ja de skal være tætte i alle samlinger. Er det isover der vælges så har de alu folie på ydersiden, så der bruger du alu tape i hjørner m.m. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Allan A
Allan A Trådstarter
18 8600
Tak for svarene til jer begge.

Det er godt at høre, at jeg godt bare vil kunne fylde kanalerne op med almindelig isolering - at der ikke er noget specielt magisk ved rørisolering, udover at det nok er mere praktisk. Jeg har været ude og købe noget isover 50 og 100 mm isolering - hvor det der bliver til overs alligevel vil kunne passe til et andet projekt. Men det er jo heldigvis ikke på nogen måde ruinerende at købe sådan at par pakker.

Mht. det her med tæthed. Jeg kan godt forholde mig til konceptet, når det handler om rørisolering, der stumper lidt i enderne, men hvis nu jeg i stedet stabler isoleringen ind i kanalerne (ja, strengt taget er det bare hylder med et panel foran), og jeg gør det lidt "i forbandt", eller hvad man nu skal kalde det, er der så stadig noget at vinde ved at give det en overflade af plastik eller folie eller sådan noget?
Annonce
ev elmand
ev elmand
17913 7480
Den ydre tæthed er for at " holde på varmen " i bøjninger hvor det stumper lidt. I en kanal er det vigtig at få isoleretud imod den kolde side, og det på en måde så der bliver mindst mulige hulrum. Og lidt i forbandt hjælper jo også. Hvis man presser isolering meget så forringer det igen lidt. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Allan A
Allan A Trådstarter
18 8600
Jeg tror bare, jeg prøver at stable så meget rundt om uden at komprimere det, som jeg kan. Lige specifikt i det her tilfælde, er alle sider vist "kolde", men der er også ok plads både foran og bagved. Det sværeste bliver faktisk nedenunder rørene, hvor bunden af kanalen ligger lidt tæt på røret. Men jeg må jo proppe det ind jeg kan.

Tak for svaret!
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
x

Lignende indlæg

  1. Isolering omkring rør
    Lav-Hus (1 svar)
  2. Isolering af 28 år gamle rør
    Lav-Hus (18 svar)
  3. Rørisolering - skum eller rockwool?
    Fyr og opvarmning (5 svar)
  4. rørskåle
    Lav-Hus (1 svar)
  5. Rørisolering - der er "kønt" at se på
    Lav-Hus (12 svar)
  6. Rørisolering.
    Lav-Hus (11 svar)
  7. Indstøbnig af gamle jern(varme)rør i betongulv
    Lav-Hus (16 svar)
  8. Isolering af varmerør på badeværelse
    Lav-Hus (1 svar)
  9. Udskiftning gammel isolering varmerør
    Lav-Hus (4 svar)
  10. Isolering af 20 mm pex rør
    Lav-Hus (2 svar)

Har du et spørgsmål eller vil du hjælpe de andre?

Tilmeld dig som bruger nu og få adgang til det hele - det er gratis!

Tilmeld dig her