Byggesag i København

Hej Lav-Det-Selv mennesker!

Vi har netop sendt en byggesag ind til Københavns Kommune.
Jeg synes det er sådan lidt mærkeligt, for nu går man jo bare og venter. Jeg har hørt en masse skrækhistorier om ventetiden og den behandling man får.
Så jeg ville egentlig bare høre om der er nogen herinde der har erfaringer med Københavns kommune og om de ville dele dem med mig?

Med venlig hilsen

Rasmus
8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Lige med Københavns kommune har jeg ikke, men jeg har erfaring med byggesager i det mørke Jylland hvor jeg bor..
Her er tanken jo at de er lidt mere large og ser igennem fingrene med det, men også her har vi forsmåede skrankepaver som kaster afslag efter folk fordi man ikke har indskrevet mål fra terræn til underkant vindue, i et ét plans hus vel og mærke..

Ønsker dig held og lykke! 
Hej titommelfingre,

Egentlig fik vi faktisk ret hurtigt tilbagemelding fra kommunen, ca 1 måned efter vi ansøgte.
Desværre var der så nogle ting de ikke var tilfredse med, især vores brandrådgivning som var blevet lavet i Brandklasse 2.
Vi har så brugt næsten 2 måneder på at kæmpe med vores brandrådgiver til at få lavet Brandklasse 3 i stedet. Det er noget frustrerende engang i mellem.
Så den endelige afgørelse ligger der desværre ikke endnu, men kunne potentielt have været gået i orden efter 1,5 måned vil jeg tro. 
Det er jo ret typisk, at en byggesag trækker lidt ud. Ikke altid på grund af kommunens smøleri eller nidkærhed men mere på grund af manglende eller forkerte oplysninger. Så her må man rose kommunens sagsbehandler for at være sin opgave voksen. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Jeg må give Erik ret. Sagsbehandleren agerede helt korrekt. Bemærk at Københavns kommune har særlige restriktive brandkrav, som udspringer af den ødelæggende brand 1795.

Hafnia branden i 1973 afstedkom yderligere stramninger.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Annonce
Jeg vil bare lige afklare. Jeg er ikke utilfreds med den kommunale sagsbehandler.
Jeg er utilfreds med vores brandrådgiver. Dels fordi vi oprindeligt bestilte BK3 og han så derefter mente at BK2 var nok og leverede BK2, han var derefter noget nølende med at ændre til BK3 og har nu forsinket os 2 måneder. Men den kommunale sagsbehandling har været ok. Til gengæld har de blandet vores byggesag sammen med en anden og det er måske ikke så professionelt.

Da vi ringede til dem med hensyn til brandrådgivningen virkede damen i telefonen også lidt forvirret. Men jeg kritiserer ikke at de er grundige og heller ikke deres svartider faktisk. 
Det var heller ikke så meget præcis denne tråd jeg kommenterer, men i tidligere tråde har der ikke været grænser hvor meget byggesags behandlingen er blevet kritiseret, selv om det er folks egen skyld at sagen ikke lever op til lovgivning.
Blandt andet en sag hvor huset færdigmeldes og skal have ubrugtagnings tilladelse. Der er så lige ca. 3 ulovligheder
bl.a. vinduesareal, bebyggelses procent og varmetabs beregning. " Vi kan da ikke forstå at de ikke kan se igennem fingre med lidt bagateller" ! !
 Ord som skrankepaver har jo også været brugt i denne tråd. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Problemet med forvaltningerne er, at de har ansat folk med forkerte kompetencer.

Senest havde jeg en sag angående en §3 sø. Kommunen sendte en biolog uden viden om dræning, fundering og forsikrings spørgsmål da huset ligger få meter fra søen. Sagen endte med at jeg fik ret hele vejen igennem.

Det samme gjaldt en lokalplan. Forvaltningens stadsarkitekt politiserede ud fra personlige holdninger, og også der fik vi ret hele vejen igennem.

Når der opstår problemer, skyldes det alt for stor plads til forvaltningens fortolkninger ud fra deres specielle kompetencer, som der ikke er lovhjemmel til.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis