Jeg sidder småfrysende i min nogenlunde isolerede murermestervilla fra 1928 og overvejer at skifte min 70'er oliefyrede Tasso-kedel ud med noget luft-til-vand-halløj.
I tv-reklamerne er der jo ingen grænser for, hvor tæt på det absolutte nulpunkt udetemperaturen kan komme, uden at det går ud over fremløbstemperaturen, men det ville da være spændende at høre, hvilke erfaringer I kære LDS'ere gør jer her og nu, hvor polarkulden har sænket sig over fædrelandet.
Pt. kører vi en fremløbstemperatur på 60 celcius og har udelukkende radiatorer tilsluttet centralvarmen. Grundlasten tages med en Morsø brændeovn og den bliver ikke sløjfet i forbindelse med ovennævnte mulige udskiftning.
Da matriklen er på beskedne 700 m, der dækker en nogenlunde velholdt have samt diverse udhuse, ser jeg ikke vand/vand som en mulighed...
Glæder mig til jeres input
Go' Weekend!
Murphy´s Lov: Alt der kan gå galt, vil gå galt, på det værst tænkelige tidspunkt.
Finagle´s Lov: Murphy was a F*cking optimist!!