Nyt fjernvarmeanlæg - men vi fryser

Hej Forum,

Vi har for et par år siden installeret nyt fjernvameanlæg - Germina Termix, som vi er glade for i sommerhalvåret. Men om vinteren fryser vi - der kommer ikke varmt nok vand frem til radiatorerne.

Vi har indstillet anlægget til at vi skal have en rumtemperatur på 24 grader. Anlæggets automatik beregner så at radiatorvandet skal være 65 grader. Men selvom anlægget "kalder" på varmt vand, når temperaturen på radiatorvandet kun op på max. 52 grader (anlæggets egen måling af fremløbsvandet målt ved anlægget). Reelt er fremløbstemperaturen så nogle grader lavere når det kommer frem til radiatorerne.

Vi har haft vor VVS's er ude og se på anlægget rigtigt mange gange - renset ventiler e.t.c. - men der er stadig kun halvvarmt vand i radiatorerne. Vort gamle oliefyr kunne sagtens give mere end 60 grader varme radiatorer.

Kan det være fordi vi ligger som sidste forbruger - sidste kunde - på fjernvarmeledningen sådan at vi ikke får nok varmeenergi fra fjernvarmeforsyningen?.

Der sidder en måler ved fjernvarmeanlæggets indgang og her kan vi se, at det indkomne vand har en temperatur der ligger mellem 60 og 68 grader. Flow'et er konstant mellem 170-220 L/h.

Eller kan vort fjernvarmeanlæg være underdimensioneret? Eller noget tredie?

MVH Nipo

11 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Kan du ikke tage et billede af anlægget og fortælle typenummeret på anlægget? Ellers bliver det til gætteri om årsagen til den manglende varme. Man må formode at VVS'eren har renset snavssamlere på både primær- og sekundærside af veksleren.
Med en fremløbstemperatur fra fjernvarmen på mellem 60 og 68 grd. får du aldrig fremløbet på sekundærsiden op på 65 grd. Kan varmeværket ikke oppe sig og sætte fremløbstemperaturen op til 70 til 75 grd.

fase
Det korte svar er, at jeres anlæg er underdimensioneret. Din VVS'er har konstateret at flowet er korrekt, så eneste tilbageværende mulighed er radiatorenes varmeafgivelse set i forhold til husets isoleringsgrad.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Hej Fabrin,

Det er et Gemina Termix BVX fjernvarmeunit, indirekte anlæg (Danfoss ECL Comfort 110 Applikation 130 & Grundfos UPM3 AUTO L pumpe). Der er 100L varmtvandsbeholder, vejrkompenseringsanlæg.

Og ja, flere forskellige VVS'ere har spulet ventiler (snavssamlere) på begge sider.

Jeg vedhæfter et foto af anlægget (se bort fra den blå pil)
Vi mangler lidt af typebetegnelsen. Hvad står der bag BVX? Der skal stå 2 tal med en streg imellem - f.eks. 1-1
Der har noget med ydelsen at gøre. Hvor stor er jeres bolig og alder?

Søren O
Din fremløbstemperatur er for lav i forhold til dimensioneringen. Med det menes, at dine radiatorer sikkert i tidens morgen er beregnede til 70/40 altså 70 grd. fremløb. Det betyder at med 52 grd. fremløb, kan radiatoren ikke yde nok. Du bliver nødt til at få hævet "kedeltemperaturen", altså tal med fjernvarmeværket. Så vidt jeg kan finde ud af kan din veksler yde 25 kW, hvilket burde være nok.

fase
Annonce
Hej Søren,

Det fulde typenr. er BVX 1-1 Nakskov gulv m/kabinet.

Boligen er på 139 m2 og fra 1956. Isoleringen skal helt klart forbedres. Men derfor måtte fjernvarmeanlægget gerne kunne gøre ligesom det oldgamle oliefyr -sende + 60 grader varmt vand til radiatorerne.

Din unit er forsynet med den mindste fjernvarmeveksler på 6,8 Kw, og det er i underkanten. Næste størrelse er på 10 kw.
Du bliver sikket nødt til at få veksleren skiftet - mon ikke din vvs-er også har lidt “røde ører”.
Hvor stor effekt bruger i lige nu? Det kan du aflæse på fjernvarmemåleren med nogle tryk.

Søren O
Hej Søren,

Tak for fint svar - selvom jeg helst havde håbet noget andet end at skulle udskifte   .

Lige nu bruger vi 6,3 Kw - og har en fremløbstemperatur på 51 grader.
Med så lav en fremløbstemperatur må returtemperaturen fra radiatorerne også være høj. Det giver også dårlig virkningsgrad på din veksler (ond spiral).
Måske kan du tvinge fremløbstemperaturen op ved at skrue ned for f.eks. halvdelen af dine radiatorer. Du vil hurtigt kunne se resultatet. Lykkes det, så skru langsomt op igen.
Den ideelle fremløbstemperatur til dine radiatorer (ved max. belastning) vil nok være ca. 5o lavere end fremløbstemperaturen fra fjernvarmeværket.

Søren O
Hej Søren,
Tak for gode svar. Jeg prøvede at lukke ned for ca. 60% af radiatorerne, og det gav effekt. Temperaturen kom op på 65 grader, så ma faktisk brændte sig på de tændte radiatorer. Det har vi ikke prøvet før. Fremløbstemperaturen fra fjernvarmeværket var oppe på 69 grader - nok p.g.a. kulden. Jeg har nu koblet de andre radiatorer på igen, og temperaturen er så faldet til 56 grader - men det er ikke så dårligt.

Du har nok ret i dine antagelser om at vi har fået et underdimensioneret fjernvarmeløsning på 6,8 Kw. Er det hvad der kan ske? Eller er det noget jeg kan være "sur" over når jeg taler med VVS'eren? (Er det børnelærdom i VVS-uddannelsen).

Jeg mener at have læst at man skal regne med ca. 100W/m2 i et ældre mindre godt isoleret hus. Og med vores 139 m2, skulle vi således have en unit på 14 Kw istedetfor 6,8.
Der er yderligere 1 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis