ventiler og indregulering - gulvvarme

Hej alle
Jeg har en udfordring i forhold til gulvvarme i A2015-hus fra 2013.

Gennem nogle dage i sidste uge blev huset gradvist koldere, men det var også meget koldt ude, og med Nilan ventilation, accepterede vi det.

Dog, i weekenden blev det helt galt - søndag morgen 16 grader i huset.

På gulvvarmeanlægget fandt vi to ventiler, som er vist på billedet nedenfor - den ene i messing sidder på fremløb fra pillefyret (vender mod højre på billedet), og den anden, som peger mod venstre lidt derunder, sidder på returløbet. Begge kan åbnes og lukkes med unbraco 6
 
For at få varme i huset, åbnede vi for messing-ventilen, som stod ca. 1/4 til 1/3 omgang åben i forvejen.

Da jeg drejede på den anden ventil - den på returløbet - lød en knasen og boblen fra rør og pumpe, så jeg tænker, at vor manglende gulvvarme kan tilskrives en tilstopning af den ventil.

Nu er mit spørgsmål, hvordan jeg indregulerer varmeforsyningen - hvad er proceduren?    ...og meget gerne en trinvis og let forståelig metode som selv jeg forstår (kan mange ting, men vvs og el er ikke iblandt dem :-)

I telefon med en vvs-mand fik jeg at vide, at der var tale om kontraventiler, men i anden tråd herinde kalder en klog hjælper ventilerne for reguleringsventiler, og den tror jeg faktisk mere på.

Jeg tænker da også, at hvis det var kontraventiler, skulle de vel blot lukkes og så selv styre åbning i forhold til den temperatur, der er indstillet på termostaten, som sidder øverst på røret - billede herunder

Hvis jeg lukker begge ventiler, får jeg ingen varme ud af systemet - de skal stå en anelse åbne, for at der sker noget. Den lille anelse åbning får fyret helt op i omdrejninger, men uden åbning, ingen varme. Lukker jeg begge ventiler helt, finder fyret hurtigt sit leje.

Begge ventiler kan let åbnes og lukkes med unbraco.

Jeg regnede med, at hvis jeg lukkede dem, ville termostaten tage over, så jeg kunne styre vv-temperaturen med den.

Det er ved at være rigtig træls af indstille og holde øje døgnet rundt, så vejledning vil være helt fantastisk.

På forhånd meget stor tak for hjælp - jeg håber, at problemet er beskrevet, så det er til at forstå, selvom jeg ikke er så bekendt med alle fagudtrykkene.

Mvh
nksdk


Mvh

nksdk

6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
De ventiler som man indregulerer kredsene med sidder på hver kreds. Og de er indstillet efter slangelængde på den enkelte kreds.
Jeg kan ikek se de 2 ventiler som du så godt beskriver.
Det du drejer på er vist tilgang til det hele. Og der skal der bare åbnes nu her i denne kulde. Hvis fyret går op i omdrejninger så er du på rette vej Det gør den når du lukker det kolde vand hen til den. Der kan sagtens have siddet luft eller snavs som du nu har slået løs.
Jeg giver din VVS helt ret i at det er kontraventiler du skruer ved.
Når du har fået varmen igen, så lukker den termostat som du har siddende til venstre i billedet. Er der trægulve så skal du holde øje med temperatur. Bare du kan mærke at der kommer varme i fremløb til gulve så skal der nok blive varmt igen i løbet af en dags tid. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Hej Erik
Tak for hurtigt svar
Vi har fået varme igen     ...jeg har indsat billede med F for fremløb og R for retur herunder - lidt mere forklaring følger derefter

Den første, vi åbnede, var F, og så kom der gang i sagerne - åbnede den helt, og i løbet af ½ minut blev rørene omkring termostat og pumpe så varme, at vi ikke kunne holde hånden på dem, så der blev skruet ned i en fart for ikke at skade anlæg og gulve.

Vi åbnede også for R-ventilen et par omgange og regulerede så med delvis lukning F-ventilen, så fremløbet viste ca 40 gr.  Det fik fyret til at køre 100% i 10-12 timer, men huset var selvfølgelig også koldt.

Hvis det faktisk er kontraventiler, betyder det så, at jeg bare skal skrue dem helt i og så lade termostaten styre temperaturen?

Det har jeg nemlig prøvet, og så går fyret helt ned på minimum, selvom der faktisk er 3 rum, der kalder på varme.

Jeg håber stadig, at mine forklaringer giver mening - der er et eller andet her, som jeg ikke lige kan gennemskue. Det er, som om termostaten med føler er fuldstændig sat ud af spillet - den styrer ingenting, det gør kun ventilerne.

Og hvis de to ventiler ikke skal lukkes helt, kan man så sige noget om, hvor meget de hver især cirka skal åbnes - også i forhold til hinanden?

Hvis jeg forstod vvs'en rigtigt, så skal F-ventilen lukke op, når rum kalder på varme, for så skal pumpen gå i gang og termostaten tillade varme op til den indstillede temperatur (fx 30 eller 35 gr.)

R-ventilen skal lukke returvand igennem, som enten opblandes med det varme vand fra fyret eller sendes retur til fyret.

Hvis det er rigtigt forstået - hvordan hulen får jeg så tingene til at opføre sig på den måde?   ...det er det, der er min udfordring.

Mvh og tak igen

nksdk

Mvh

nksdk

Pas det ved jeg faktisk ikke. De ventiler du viser kan ikke åbne noget automatisk. Når nu du harfået varmen, så kan du skrue termostaten ned på f.eks. 1 og så se om ikke temperaturen i blandesløjfen  ( gulvvarme systemet ) falder.
Jeg arbejder nu et sted hvor der sidder bypas rør imellem frem og retur. Det mener jeg skal være lidt åben for at pumpe kn komme rundt med lidt cirkulation selv om alle telestater er lukkede.
Men prøv lige at have lidt tålmodighed her, måske er der andre i morgen der er klogere. ( helt sikker   )

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Tak, Erik - jeg ser, hvad der sker i morgen.

Du nævner noget med bypass, og der er jo faktisk forbindelse mellem frem og retur hos mig (den gule cirkel), men jeg ved ikke, om det bare et stabiliseringsgods, eller der faktisk er forbindelse - tror mest på det sidste

 
Du får tak endnu en gang for dit bidrag

nksdk


Mvh

nksdk

Til en eventuel hjælper har jeg herunder indsat de to billeder, som jeg kan se er faldet ud i indlæggene ovenfor

Øverst skulle dette være

Og det nederste manglende billede er dette:

På forhånd stor tak

Mvh
nksdk

Mvh

nksdk

Jeg er glad for, at du allerede finder måder at reparere det på. Jeg har også den samme slags varmelegeme, nu ved jeg, hvordan jeg løser det, hvis noget gik galt, det samme er din bekymring. :)
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis