Hej
Jeg har en ca 5 år gammel Electrolux EDH3674PW3 kondenstørretumbler som er holdt op med at pumpe vandet op i beholderen. Nogle gange kommer der lidt vand derop, men for det meste ender det med at fylde "bundkaret" op og begynde at dryppe på gulvet, hvorefter jeg tømmer bundkaret via en hævert. Det er selvsagt ikke praktisk i længden.
Jeg håbede først at det var flydeføleren (eller hvad sådan én hedder) som var gået, da det ville være enkelt at udskifte. Jeg har haft den demonteret og den lader til at bevæge sig som den skal og jeg har målt på den og konstateret at den også åbner og lukker elektrisk som den skal. Så må det være pumpte, tænkte jeg. Men når jeg måler mellem de to ledere til pumpen, så er der altid (altså mens maskinen er tændt) 220V~ på pumpen - uafhængig af om flydeføleren er åben eller lukket.
Det får mig til at tro at der må være noget galt med kontrolprintet og ikke (kun) med pumpen. Hvis det er tilfældet bliver det noget mere kompliceret og/eller omkosteligt at udbedre, og så hælder jeg mest til at udskifte maskinen.
Kan jeg have overset andre muligheder? Nogle gode råd?
På forhånd tak!
/ Thorsten
mvh
Thorsten